Nationalistleder: Porosjenko er bange for os
Ukraine: Leder af den ultranationalistiske organisation Højre Sektor, og medlem af det ukrainske parlament Dmitro Jarosj siger i et interview med det ukrainske medie LB, at landets præsident Petro Porosjenko er mere bange for Højre Sektor end for de prorussiske oprørere i det østlige Ukraine.
”Jeg ved, at han (Porosjenko) er bange for os. Da vi fik at vide, at Minsk aftalen blev underskrevet, sagde jeg til hans assistent, at det er ren idioti at give afkald på nationale interesser. Jeg sagde til ham, at vi fik fjernet Janukovitj og kan også fjerne ham, siger Jarosj.
Jarosj siger ligeledes, at Højre Sektor blev stoppet i blandt andet Debaltsevo og Horlovka, hvor der på et tidspunkt var god mulighed for at besejre oprørerne.
Han er overbevist om, at det skyldtes, fordi den ukrainske regering er mere bange for Højre Sektor end for de prorussiske oprørere. ota