Mistillidvotum til tysk kansler – forventet nyvalg 23. februar. Kan udviklingen i Ukraine blive afgørende …?
Af Michael Skovgaard
Tyskland: Som ventet blev der stillet et mistillidsvotum til den siddende regering og kansler Scholz i den tyske forbundsdag, og dermed er vejen banet for et nyvalg, som indtil videre er fastsat til den 23. februar 2025 og dermed noget før det oprindeligt planlagte valg i september.
Mange betegner det som et smerteligt nederlag for den upopulære kansler, som indtil nu nærmest har sat SPD-bundrekord, både når det gælder kanslerens popularitet og partiets vælgertilslutning. Partiet har således været nede på omkring 14 procent, og Scholz har været i bunden af listen over de mest populære politikere.
Nu er der lagt op til en historisk kort valgkamp, og umiddelbart ligner unionen i form af de kristendemokratiske partier CDU og CSU en kommende sejrherre efter målingerne at dømme med omkring 30 procent. Det er dog ikke nok til en „valgsejr“, da det kommer til at handle om kommende koalitioner med andre partier.
Det store spørgsmål er så, hvilke forskydninger, der reelt kan komme spil frem mod valget. SPD har noteret en mindre fremgang i dugfriske målinger til omkring 17 procent, og nu tales der allerede om, hvorvidt SPD kan gentage kunststykket fra 2021, hvor partiet også var nede på 15 procent i foråret, men endte med godt 25 procent i september samme år – godt 1 procent mere end CDU/CSU, hvilket var med til at gøre Scholz til kansler i Ampel-regeringen. SPD går til valg på klassiske socialdemokratiske værdier som f. eks. højere mindsteløn og modvilje mod en pensionsreform, som foreslået af CDU/CSU samt bibeholdelse af den såkaldte „Bürgergeld“, eller kontanthjælp, som de borgerlige partier vil ændre eller helt afskaffe.
Endelig er der spørgsmålet om ophævelse af gældsloftet i form af den såkaldte „Schuldenbremse“. Hvis der skal vedtages en finanslov i 2025, bliver det nødvendigt, medmindre der kan findes besparelser på de sociale områder. SPD vil gerne ændre loven, mens den borgerlige fløj er imod.
Ud over de klassiske modsætninger mellem SPD og CDU/CSU er der så en anden faktor, som kan komme i spil – nemlig den videre udvikling i krigen i Ukraine og ikke mindst den vigende tyske opbakning til øgede våbenleverancer og ikke mindst de langtrækkende Taurus-missiler, hvor Scholz indtil videre har nægtet at levere dem med reference til, at han ikke ville eskalere krigen. Alt efter det videre forløb frem mod valget kan krigen i Ukraine vise sig at blive en udslagsgivende faktor, hvis vælgerne bliver stillet op mod valget mellem velfærd og flere udgifter til våbenhjælp og militæret – og ikke mindst den videre håndtering af krisen i Tyskland, som i høj grad skyldes den manglende billige russiske gas.