Magdalena Biejat, præsidentkandidat for den polske venstrefløj, hvem er hun?

Polen: Polen har har siden 1989 haft kvindelige ministre og ministerpræsidenter, men indtil videre har de kvinder, der har stillet op ved præsidentvalgene klaret sig rigtig dårligt. Ingen har i 1.valgrunde fået mere end 2.8 pct. i vælgeropbakning. Det gjaldt for Hanna Gronkiewicz-Waltz i 1995, Henrika Bochniaki i 2005 og Magdalena Ogorek  i 2015. Malgorzata Kidawa-Blonska trak sit præsident-kandidatur før afholdelse af valget i 2020. 

Ved præsidentvalget her i maj har venstrefløjen (“Lewica”) opstillet den 42-årige vicemarshall i Senatet, Magdalena Biejat. Ved sidste lokalvalg stillede hun op for venstrefløjen i hovedstaden Warszawa, hvor hun overraskende opnåede en vælgerandel på 13 pct., det dobbelte af støtten til “Lewica” på nationalt niveau. Borgmesteren i Warszawa, Rafal Trzakowski stiller også op ved præsidentvalget i maj og er favorit til at vinde. “Lewica” er med i Tusk’s regering. Familie-minister Agnieszka Dziemianowicz-Bak var udset til at være “Lewica’s præsidentkandidat, men valgtet at trække sig.

Biejat har gennem årene været aktiv i udenomsparlamentariske bevægelser og lægger måske derfor vægt på over for vælgerne at fremstå som værende på afstand af politiske konflikter og optræde uafhængigt. Lewica er godt nok med i Tusk’s regering, men Biejat har åbent erklæret, at Tusk ikke er den ministerpræsident, hun “har drømt om”. Regeringssamarbejdet knager. Meget tyder på, at Biejat vil slå den omtalte lave rekord på højst 2.8 pct. for kvindelige præsidentkandidater og måske også slå Lewica’s 6 pct. opbakning på landsplan. Det store spørgsmål er, om hendes mange unge kvindelige vælgere vil stemme på i 2.runde af præsidentvalget, og om du vil stemme overhovedet. En del har på sociale medier meddelt, at de bliver hjemme, når 1. runde er forbi.

I maj måned afholdes der præsidentvalg ikke alene i Polen, også i Rumænien og parlamentsvalg i Albanien. Alle tre valg er stærkt konfrontatoriske, mest udtryk for politisk borgerkrig. I Polen er Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) blevet frataget mio. af zloty i partistøtte, hvilket har skabt åben krig også mellem landets jurister.

I Rumænien er første runde af præsidentvalget, som omtalt i mreast.dk, blevet erklæret ugyldigt og udsat til maj. I Albanien er den siddende ministerpræsident Edi Rama beskyldt for flere gange at misbruge sit embede ved under rejser at holde møder med og påvirke albanere i udlandet og ad den vej påvirke de  mange vælgere, der har valgt at bo uden for landets grænser. Søren.Riishøj