Letland: Eurozonens 18. land

Riga

Foto: Ota Tiefenböck

Letland: Den første januar hedder valutaen i Letland euro. De første to uger af 2014 vil det dog fortsat være muligt at betale med lettiske lat uden først at veksle til euro, mens der vil blive en periode på seks måneder til veksling af større kontante beløb i lat til euro. Den lettiske regering forventer, at adoption af euro vil gøre Letland økonomisk stærkere. Letland har været hårdt ramt af den økonomiske krise, men er efter hårde spareforanstaltninger, igen blevet en af EU`s hurtigst voksende økonomier og kan ifølge konsulentvirksomheden Ernst & Young se frem til 4,2% vækst i 2014, 5,2% i 2015 og 5% i 2016. Nabolandet Estland adopterede euro som betalingsvaluta i 2011. Det sidste af de baltiske lande, Litauen regner med at blive medlem af eurozonen i 2015.  ota

Share This