Læserne skriver: Dannelse i Øst og Vest

Povl Terkelsen har kontaktet Mr.East efter at have læst bogen “På den anden side af jerntæppet”, hvor der bl.a. er omtalt forskel på dannelse i Øst og Vest
Af Povl Terkelsen
Tjekkoslovakiet: I 80`erne var jeg og min kone statister under en filmoptagelse i Den gamle By i Aarhus. Vi “medbragte” en tjekkisk familie, som så på den måde kunne tjene lidt til et par cowboybukser eller to.
Filmen foregik i middelalderen, og vores scene var en markedsplads med masser af grøntsager, frugter og masser af kartofler og alt godt.
Den tjekkiske families ca. 14 årige søn havde dog en kommentar: Det kan da vist ikke passe med de der kartofler på det tidspunkt.
Der var røde ører, og kasserne med kartofler blev straks fjernet.
( Red: Kartofler kom til Danmark med huguenotterne og de såkaldte kartoffeltyskere i 1700-tallet, men der skulle gå yderligere nogle år, inden kartofler for alvor blev brugt som fødevarer)