Øst og Vest, hvorfor er vi så forskellige? Tag med Tudvad og Tiefenböck til Østeuropa og få svaret

I november 2019 er det 30 år siden, at jerntæppet, som har delt Europa siden anden verdenskrig, forsvandt. Europa blev frit og demokratisk igen og skulle begynde på et nyt kapitel i sin historiske udvikling. De tidligere østbloklande blev medlemmer af EU, og optimismen omkring Europas nye fremtid havde ingen grænser. Lige indtil de første kriser.Migrationskrisen i 2015 og Tysklands åbning af grænserne for migranter og flygtninge og kravet om obligatorisk omfordeling af flygtninge var den første alvorlige uenighed mellem EU`s vestlige og østlige medlemslande. Flere andre uoverensstemmelser er kommet til efterfølgende. Europa synes endnu engang at blive delt af et jerntæppe, denne gang et mentalt jerntæppe.Hvorfor tænker vi så forskelligt? Og hvorfor har vi den type problemer i den europæiske famile? Tag med filosof og forfatter Peter Tudvad, som bor i Sachsen, og journalist og Østeuropa-ekspert Ota Tiefenböck til det tidligere DDR, Polen og Tjekkiet og få svaret. I alle tre lande mødes vi med intellektuelle og andre interessante personer, som giver deres bud på, hvorfor Europa fortsat er delt, og hvorfor et usynligt jerntæppe fortsat deler Europa.

Dette dækker kursprisen
Fly ab København, hotelindkvartering i enkeltværelse inkl. morgenmad, et dagligt måltid ekskl. drikkevarer, al lokaltransport, deltagelse i møder/foredrag m.m.

Brexit på irsk – vi spørger hvad det er, og søger svarene i Belfast og Dublin

Storbritanniens farvel og tak til EU får store konsekvenser. Dem der kommer til at mærke det allermest er irerne, både dem i republikken og længere nordpå i Nordirland. På denne tur undersøger vi konsekvenserne for erhvervslivet i både nord og syd. Irland frygter i den grad for sin store landbrugseksport ind i Storbritannien og den frie bevægelighed, der altid har været mellem de to lande. Nordirerne frygter også fremtiden. Den canadiske flyvirksomheder Bombardier har valgt at sige farvel og tak – og det betyder tab af 4000 arbejdspladser. I et land, hvor arbejdsløsheden i forvejen er stor. Vi ser naturligvis også på de politiske, økonomiske og kulturelle konsekvenser for begge land.

Historien

Den irske historie handler om armod og udvandring og tyranniske briter. Det seneste kapitel er skrevet i den nordirske borgerkrig, der kostede næsten 4000 katolikker og protestanter livet. Det ønsker ingen igen. Men alligevel frygter alle en mulig tilbagevenden til ”the troubles” som den borgerkrigslignende situation blev kaldt. Og hvis grænsen mellem de to lande genetableres, så kan det hurtigt eskalere igen.

På dette roadtrip i det irske besøger vi både Dublin og Belfast og taler med politikere, økonomer, erhvervsledere om fremtiden på den grønne ø. Men vi taler også om ”the backstop” – åben eller lukket grænse og hvad det betyder for den skrøbelige fredsproces i Nordirland?

Så hvis du vil ha’ en her og nu oplevelse af hvad dagligdagen er i det irske ”post Brexit” – så tag med på denne tur, hvor vi naturligvis også snakker katolikker/protestanter, et forenet Irland og hvordan irerne på trods af en barsk og blodig historie alligevel formår, at leve livet på den grønne ø.

Risikerer Boris Johnson og den britiske regering freden i Nordirland, mens Irland er dybt afhængig af sin landbrugseksport til Storbritannien og adgang til resten af Europa?

Dette dækker kursprisen
Fly ab København, hotelindkvartering i enkeltværelse inkl. morgenmad, et dagligt måltid ekskl. drikkevarer, al lokaltransport, deltagelse i møder/foredrag m.m.

Bosnien-Herzegovina: Balkans og Europas smertensbarn

Dayton-aftalen afsluttede i 1995 krigen i Bosnien-Herzegovina ved at opdele landet i to politisk-administrative enheder. Føderationen Bosnien-Herzegovina, bestående af bosniaker og kroater. Den serbiske enhed Republika Srpska samt den administrative enhed Brcko. Formålet med Dayton-aftalen var ikke blot at stoppe en af de blodigste krige i Europa siden anden verdenskrig. Det var også at hele båndene i den etniske adskillelse i landet. Hvordan er det gået? Hvordan ser situationen i Bosnien Herzegovina ud i dag 23 år efter underskrivelsen af aftalen?

Dayton-aftalen synes at være en hæmsko for landet. Bosnien-Herzegovina er fortsat strengt etnisk opdelt. Landet er et dysfunktionelt samfund, hvor korruption og nationalisme stortrives. Stormagternes interesser krydser hinanden og umuliggør landets europæiske integration. Et tungt politisk system, hvor alle beslutninger skal godkendes af landets tre etniciteter gør det umuligt, at landet kommer ud af sin ufrivillige limbo.

Problemerne i Bosnien-Herzegovina synes at hobe sig op og kan eksplodere når som helst. Ruslands og Tyrkiets aktiviteter i landet. Øget radikalisering og senest en stigende tilstrømning af migranter, som benytter landet som transitvej til EU. Det er blot nogle af problemerne.

Hvad skal der til, at Bosnien-Herzegovina kan skabe et velfungerende demokratisk samfund?

Vi tager til landet og undersøger situationen. Vi besøger Sarajevo, Mostar og Banja Luka og taler med politikere, eksperter og almindelige mennesker, som repræsenterer landets tre etniciteter.

Tilmeldingsfrist 28.2. 2019, tilmelding på Mediernes Efteruddannelses hjemmeside

Romaer, Europas kommende udfordring

I de øst- og centraleuropæiske lande lever massevis af romaer på randen af samfundet. I leveforhold som minder om Bombays forstæder. De fleste af dem er uden arbejde og er i stigende grad begyndt at tage til de rige lande i Vesteuropa. Også til Danmark. Ingen ved, hvor mange romaer, der befinder sig i København og andre byer i Danmark. Det skønnes, at der blot i København lever op imod tusind romaer. Antallet kan være meget højere. Romaerne sover på gader og i parker og ernærer sig som flaskesamlere eller tiggere og bliver i stigende grad opfattet som et problem. Et problem, der er svært at løse på grund af reglerne om fri bevægelighed i EU.

Fordomme eller realitet?

“Romaerne har ingen uddannelse, er arbejdsløse og lever af enten børnepenge eller af at stjæle”. Det er de fordomme romaerne bliver mødt med i de øst og centraleuropæiske lande. Hvordan står det til i virkeligheden? Er der noget om snakken, eller er det befolkningens forudtagne holdninger som spærrer romaernes vej mod uddannelse, arbejde og integration? Og hvad forventer romaerne af en tilværelse i Vesteuropa?

Vi tager til Slovakiet og udforsker problematikken. Vi begynder i Slovakiets hovedstad Bratislava, hvor vi taler med landets parlamentspolitikere og flere roma-organisationer. Efterfølgende tager vi til den østslovakiske by Kosice, og besøger Centraleuropas største roma-ghetto, Lunik IX. Romaerne lever her i huse ofte uden vinduer, uden vand og el og omgivet af affald. I Kosice taler vi med Lunik IX`s meget aktive roma-borgmester. Han gør en stor indsats for at integrere romaerne i det slovakiske samfund. Derefter tager vi til landsbyen Ostrovany, hvor byens befolkning har resigneret og bygget en mur, som adskiller romaerne fra landsbyens slovakiske befolkning.

Frosne konflikter, Ruslands geopolitiske værktøj

Frosne konflikter har til formål at hindre tidligere sovjetrepublikker i europæisk integration. De er Ruslands effektive geopolitiske værktøj, hvis formål er at bevare Ruslands interesseområder.  Ukraine, Moldova, Georgien og Armenien kender alle til metoden. Hvad betyder frosne konflikter for stabiliteten i Europa og er der over hovedet en chance for, at de på et tidpunkt tøer op? Hvad betyder de for de lande det handler om og de mennesker, der bor i konfliktområderne?

Vi tager til Moldova, hvor vi besøger udbryderrepublikken Transdnjestr. Republikken har været de facto selvstændig siden 1992. Omkring 1.200 russiske soldater udstationeret i Transdnjestr, som officielt er en del af Moldova. Officielt for at sikre fred i område, uofficielt for at hindre Moldovas europæiske integration. Transdnjestr har flere gange ansøgt om at blive medlem af Den Russiske Føderation, men uden held. Rusland er nemlig ikke interesseret i at optage Transdnjestr.

Fra Moldova fortsætter vi til Odessa i Ukraine, som i 2014, efter Maidan revolutionen, var tæt på at lide samme skæbne som Transdnjestr og de såkaldte Republikker Donetsk og Luhansk. Vi afslutter vores rejse i den ukrainske hovedstad Kijev, hvor vi mødes med krimtaterernes leder Mustafa Jemilev og får en rapport om situationen på Krim. Hvorfor valgte russerne at annektere Krim, frem for at skabe en en frossen konflikt på halvøen.

Hvad betyder de frosne konflikter for den demokratiske udvikling i landene og landenes integration i Europa? Det får vi bud på fra begge landes politikere og politikerne i udbrydderrepublikkerne. Vi besøger ligeledes de to landes medier, taler med eksperter ,journalister og ganske almindelige mennesker.

Det sydvestlige Balkan med sin blandede etniske befolkning og stormagternes geopolitiske interesser er en krudttønde. Den kan eksplodere når som helst. Risikoen for konflikter er ikke blevet mindre efter, at Montenegro blev medlem af NATO. Makedoniens nye regering har på det seneste meddelt, at landet ønsker at blive medlem af NATO.

Positiv udvikling kan få negative konsekvenser

Landenes vestlige orientering synes umiddelbart at være en positiv udvikling. Den kan dog hurtigt ændre sig til at blive det modsatte. Etniske spændinger, forskellig religionstilhørsforhold, radikal islamisme, stormagternes interesser og landens brogede etniske sammensætning spøger i kulissen. Problemerne efter Jugoslaviens opløsning er nemlig aldrig blevet løst.

Vi tager på rundtur i det sydvestlige Balkan og besøger albanske beboelser i Makedonien. Presevo i det sydlige Serbien, Kosovo og de serbiske beboelser i Gracanica samt det serbiske Novi Pazar område, hovedsageligt beboet af bosniakker.

Vi søger svar

Hvad tænker de forskellige befolkningsgrupper om at blive medlem af NATO? Hvad mener de om stormagternes geopolitiske interesser på Balkan? Hvad er deres holdning til den europæiske liberale samfundsordning? Ønsker de over hovedet europæisk integration og deler de de europæiske værdier?

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

De fire centraleuropæiske lande Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn har kort efter optagelsen i EU etableret et såkaldte Visegrad samarbejde. Visegrad har i mange år har levet en ganske anonym tilværelse, men er på det seneste blevet en stigende udfordring for EU. Alle fire lande afviser de obligatoriske europæiske flygtningekvoter og beskylder EU for manglende indsats i løsningen af migrantkrisen. Polen og Ungarn, de to mest rabiate medlemmer af Visegrad er endda på kollisionskurs med EU.

Hvad kan vi forvente af den kommende udvikling? Kan Visegrad blive en ny magtfaktor i EU og eventuelt blive udvidet med andre lande? Eller er de fire lande så forskellige, at deres samarbejde før eller senere bliver reduceret eller helt opløst?

Vi gennemgår de enkelte landes historie, den politiske og samfundsøkonomiske udvikling. Landenes forhold til EU og landene i mellem. Hvordan ser eksempelvis tjekker på polakker og den nuværende politiske udvikling i landet. Og hvad mener slovakkerne om eksempelvis Ungarn?

Vi bliver klogere på regionen, og får en større forståelse for lande, som ofte bliver overset i danske medier, men som ikke desto mindre kan komme til at spille en vigtig rolle i den kommende udvikling i EU.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Illiberal broderskab udfordrer EU

I Ungarn og Polen har nationalkonservative partier, Fidesz og Lov- og Retfærdighedspartiet, flertal i landenes parlamenter. De to lande er ikke kun de skarpeste modstandere af EU’s migrationspolitik, men også de mest EU-kritiske i Centraleuropa. I EU efter Brexit skal nationalstaterne styrkes og magten ikke længere koncentreres i Bruxelles.

Den politiske udvikling i både Polen og Ungarn har været præget af et fælles ”illiberal gen” og en lang række anti-demokratiske tiltag. Flere kontroversielle love er blevet vedtaget til en skarp fordømmelse fra Bruxelles, som dog synes at være magtesløs. De to landes alliance umuliggør nemlig brugen af effektive midler som for eksempel Lissabon-traktatens artikel 7.

I begge lande er den politiske opposition desuden splittet og mere eller mindre uden indflydelse. Alt tyder på, den heller ikke kan formå at mobilisere kræfterne til næste parlamentsvalg i henholdsvis 2018 (Ungarn) og 2019 (Polen).

Vi søger svar

Hvad betyder den politiske udvikling i Polen og Ungarn for den samfundsmæssige udvikling i de to lande. Hvad kan den komme til at betyde for EU efter Brexit? Hvilken rolle kommer Ungarn og Polen til spille efter de kommende valg i Holland og Frankrig, hvor alt tyder på en styrkelse af de nationalistiske kræfter?

Vi tager til de to landes hovedstader, Warszawa og Budapest og møder politikere fra begge sider af det politiske spektrum. Vi taler med eksperter, journalister og med ganske almindelige polakker og ungarere. Hvad betyder den politiske situation for de to landes fremtidige udvikling? Og hvad betyder den for Europa i en tid, hvor EU er ramt af de største kriser i sin eksistens? Tag med til Polen og Ungarn og bliv klogere.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Tyskland efter valget

Tyskerne går til valg 24. september. Det er i skrivende stund mere usikkert end nogensinde, hvordan Tyskland vil se ud bagefter. Vil Angela Merkel overhovedet kunne fortsætte som forbundskansler? Det er lige pludselig ikke længere så sikkert, efter at de tyske socialdemokrater er gået i offensiven under en ny formand. Og hvad med højrepopulisterne i partiet Alternative für Deutschland, som ventes at få et godt valg?

Hvordan vil tyskerne nu håndtere migrantkrisen. Vil man stille op med Trump, og hvad mener Tyskland nu om EU? Vi rejser til Berlin for at tage temperaturen på den politiske situation i Europas store land, som også er Danmarks nabo.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Centraleuropa afviser flygtningekvoter

De centraleuropæiske lande Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn er imod en obligatorisk fordeling af flygtninge mellem EU medlemslande. Landene ser det som en umulig opgave at integrere mennesker med en markant anderledes religiøs og kulturel baggrund. Frygten er især muslimske indvandrere.

Fordømmelse i Vesteuropa

Centraleuropæernes tilgang møder fordømmelse fra flere af de vestlige lande, men i Centraleuropa forstår man ikke vesteuropæernes forargelse. Vesteuropas multietniske samfund og integration af udlændinge ses som en fiasko, man ikke ønsker at gentage. Derudover ses Tysklands åbning af grænsen på EU’s vegne som et svigt af de aftaler, landene er bundet af via medlemskab af Schengen. De, der har brudt disse aftaler, skal selv bære ansvaret.

Er de øst- og centraleuropæiske landes holdning et udtryk for egoisme og mangel på respekt for fælleseuropæiske værdier, eller er den derimod et udtryk for rational tænkning, sund fornuft og ansvar?

Hvorfor?

Ønsker man at forstå de øst- og centraleuropæiske landes tankegang, er det nødvendigt at forholde sig til flere forskellige faktorer. Disse faktorer vil vi undersøge under vores besøg i tre af de centraleuropæiske lande, nemlig Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet. I alle tre lande taler vi med politikere, forskellige organisationer og tænke-tanke, eksperter og både tilhængere og modstandere af indvandring.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Europas sidste diktatur på vej mod nye tider

Hviderusland er på vej i en ny periode i landets udenrigspolitiske orientering. Landets præsident Aleksander Lukasjenko har frigivet politiske fanger og indført en særlig visumfri ordning for EU-borgere. Han har desuden indgået en aftale med EU om at etablere flygtningelejre for afviste asylsøgere i Hviderusland.

Tilnærmelserne går også den anden vej. EU har ophævet de fleste sanktioner mod Hviderusland og synes ikke længere at have behov for at kritisere Lukasjenkos regime. Lukasjenko bliver heller ikke længere betegnet som Europas sidste diktator,

Hvad siger Kreml?

Hvideruslands tilnærmelser tyder på, at Lukasjenko ønsker et bedre forhold til EU og formentlig køre landet i stilling som en bro mellem Øst og Vest. Hans initiativ synes ikke at finde genklang i Kreml. Rusland har til trods for en aftale om åbne grænser indført grænsekontrol på de to landes grænser og skærpet tonen over for Lukasjenko.

Hvad betyder den nye udvikling for forholdet mellem Rusland og Hviderusland? Hvad betyder den for den indenrigspolitiske udvikling i Hviderusland? Er Hviderusland ved at fjerne sig fra Rusland, og kan vi forvente demokratiske reformer i landet?

Vi tager til Minsk og undersøger situationen. Vi taler med journalister og politikere. Vi møder bl.a. en tidligere hviderussisk præsidentkandidat, som efter flere års politisk asyl i Tjekkiet er vendt tilbage til Minsk.

Tilmelding: Mediernes Efteruddannelse

Ukraine under lup

I november 2013 afviste Ukraines daværende præsident Viktor Janukovitj at skrive under på en samarbejdsaftale med EU. Hans beslutning resulterede i store demonstrationer på Uafhængighedspladsen i Kijev, som hurtigt spredte sig over hele Ukraine. En række begivenheder fulgte efter: Viktor Janukovitjs flugt til Rusland, russisk annektering af den ukrainske halvø Krim og kamphandlingerne i Donbas i det østlige Ukraine.

I maj 2014 blev Petro Porosjenko med overvældende flertal valgt til landets præsident. Ved sin indsættelse sagde han blandt andet, at han vil få situationen i Østukraine under kontrol, inden der er gået en måned. Der er nu indgået våbenhvile to gange, men der kæmpes fortsat. Rusland beskyldes for at puste til ilden og for at støtte de prorussiske separatister i Østukraine militært og materielt. Konflikten har foreløbigt kostet omkring 7000 mennesker livet og har sendt massevis af mennesker på flugt. Forholdet mellem Rusland og Vesten er endnu engang kommet på afveje.

Hvad er op og ned i konflikten, hvem har ret og hvem har uret? Hvad mener befolkningen? Er vi på vej i en ny kold krig eller har vi en kold krig allerede nu? Hvad har udviklingen betydet for ukrainerne og for de ukrainske medier? Vi tager til Kijev og tager pulsen på situationen i landet. Vi taler med journalister, politikere, uafhængige bloggere, kunstnere og ganske almindelige ukrainere. Vi taler med politikere fra hele det politiske spektrum, med politikere fra Petro Porosjenkos parti, med kommunisterne, som er blevet forbudt ved lov, med nationalisterne – partiet Svoboda og den ultranationalistiske bevægelse Højre Sektor. Vi mødes med Krim-tatarernes leder og medlem af det ukrainske parlament, Mustafa Jemilev, som har fået indrejseforbud til Krim i fem år, og besøger Centret for Undersøgende Journalistik og centrets leder Oleg Khomenok, som har været med til registrere dokumenterne fundet og forsøgt destrueret i Janukovitjs villa. Vi besøger den engelsksprogede avis Kyiv Post, taler med Ukraines mest populære forfatter Andrej Kurkov og med ukrainske bloggere. Er vi heldige – alt efter personernes program, kan vi muligvis møde landets premierminister Arsenij Jatsenjuk, tidligere premierminister Julija Timosjenko, borgmester i Kijev Vitalij Klitsjko, eller en af andre prominente ukrainske politikere.

Antal dage: 5
Sidste tilmeldingsdato: 29. februar 2016

Prisen inkluderer overnatning 4 nætter i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse kr. 600 i alt), fly, alt lokaltransport, diverse oplæg, forfriskning ved møder, halvpension eksl. drikkevarer.

Fuld pris 14.000 kr. PU-støtte 6.500 kr.

Underviser: Ota Tiefenböck tlf: 27 12 94 44 ota@tiefenboeck.dk

Tilmelding: senest 29. februar 2016 Mediernes Efteruddannelse

Flygtningenes vej til Europa – allerede afholdt

Flygtninge og migranter strømmer til EU i en jævn og vedvarende strøm og fylder mediernes forsider i hele verden. Strømmen vil ifølge alle forudsigelser fortsætte og kan efter Ruslands militære engagement i den syriske krise endda tage til i styrke. De fleste flygtninge ankommer til EU via den såkaldte Balkan-rute, fra Grækenlandt til Makedonien, Serbien, Ungarn/Kroatien og via Østrig, videre til Tyskland og Skandinavien. De berørte lande melder om store problemer med håndteringen af de mange flygtninge og forsøger hvert på sin egen måde at håndtere problemerne. Vi følger flygtningenes rute fra den makedonske hovedstad Skopje til modtagelsescentret i den sydserbiske by Presevo, hvor en stor del af flygtninge bliver registreret, inden deres videre rejse mod EU, og taler med myndighederne og flygtninge om deres problemer. Efterfølgende tager vi videre til den serbiske hovestad Beograd, hvor vi blandt andet besøger Centret for Euro-Atlantiske Studier og taler med centrets direktør Jela Milic om problemerne, og om hvad de mange flygtninge i Serbien betyder for Serbiens forhold til EU. Vi tager videre til en af grænseovergangene mellem Serbien og Ungarn, hvor ungarerne har bygget et grænsehegn langs hele den ungarske grænse. Hvordan ser man på problematikken her? Efterfølgende tager vi til Budapest, hvor vi møder ungarske politikere fra begge sider af det politiske spektrum, heribland fra det ungarske ultranationalistiske parti Jobbik, og hører om deres syn på problematikken.

I alle disse lande besøger vi naturligvis også de respektive landes medier og journalister for at høre om deres forhold til- og dækning af flygtningekrisen.

Antal dage: 6
Sidste tilmeldingsdato: 17. december 2015

Prisen inkluderer 5 nætter i dobbeltværelse ( tillæg for enkeltværelse kr. 750 i alt), fly fra Kbh til Skopje, hjem fra Budapest, bustransport Skopje – Budapest, alt lokaltransport, diverse oplæg og mediebesøg, halvpension eksl. drikkevarer

Fuld pris 14.500 kr. PU-støtte 7.800 kr.

Underviser: Ota Tiefenböck tlf: 27 12 94 44 ota@tiefenboeck.dk