Kroatisk by forbyder serbisk alfabet
Kroatien/Serbien: Den kroatiske by Vukovar vedtog mandag en beslutning om at forbyde brugen af det serbiske alfabet. Serbere udgør omkring en tredjedel af byens befolkning. Det skriver den serbiske nyhedsserver B92.
Ifølge formand for serbernes organisation i Kroatien, Mioddrag Linta, sender beslutningen en klar besked til serberne.
”Det er et klart bevis for, at serberne ikke bliver accepteret på lige fod med kroaterne og heller ikke bliver set som en bro for samarbejde mellem Serbien og Kroatien, de er i stedet set som en forstyrrende faktor, siger Miodrag Linta.
EU afviser ifølge B92 at blande sig i problematikken og beslutningen truffet i Vukovar.
”Beskyttelse af minoriteter er et princip, som er forankret i EU. Charter om grundlæggende menneskerettigheder forbyder diskriminiation baseret på etnisk eller national oprindelse. Desværre har Kommissionen ingen legal kompetence i forhold til minoriteterne, anerkendelsen af deres status, deres selverkendelse, autonomi eller brug af regional eller minoritetssprog, siger Tove Ernst fra Europa Kommissionens pressecenter til det serbiske nyhedsbureau Tanjug. ota