Kroatisk avis: NATO klar til “operativ intervention” på Vestbalkan
Balkan: NATO er klar til “operativ intervention” på Vestbalkan hvis formål er at hindre etniske sammenstød og sikre sikkerhed og stabilitet, skriver den kroatiske avis Vecernji list, som ifølge eget udsagn er kommet i besiddelse af et hemmeligt NATO dokument.
Dokumentet er ifølge avisen i december velsignet på udenrigsministerniveau og har til formål at modarbejde destabiliserende russiske aktiviteter og stigende ekstremisme og radikalisering på grund af hjemvendte IS soldater fra Syrien og Irak.
Dokumentet peger heriblandt på stigende russiske aktiviteter rettet mod serbisk befolkning i regionen samt de omkring 260 personer fra Bosnien-Herzegovina, som deltager i kampene i Syrien og Irak på IS`s side.
Dokumentet beskriver ifølge avisen ikke, hvad “operativ intervention” betyder i praksis. ota