Jaroslaw Kaczynski og hans KGB kontakter lige efter kommunismens fald i 1989

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Polen: Jaroslaw Kaczynski, Lov og Retfærdighedspartiets leder, havde omkring 1990 i over et år kontakt til en sovjetisk spion. Kaczynski afviser ikke, at møderne fandt sted. Selv siger han, at afdelingen for Statens Sikkerhed (UOP) og chefen, Andrzej Milczanowski, blev informeret om møderne. Det benægter Milczanowski.

I sin bog udgivet i 2016 omtaler Kaczynski samtalerne med Anatolij Lasin, daværende førstesekretær ved den sovjetiske ambassade. Møderne fandt sted i Det Demokratiske Parti (SD)’s hovedkvarter. SD var i perioden fra 1944-1989 et tilladt parti forudsat accept af det kommunistiske partis (PZPR)s såkaldt ”ledende rolle”.

4 juni 1989 vandt Solidaritet det første frie valg stort, men præsidenten hed stadig Wojciech Jaruzelski. Han havde styret Polen siden indførelsen af undtagelsestilstand i december 1981. Jaroslaw Kaczynski blev i 1989 valgt som senator og var med i den delegation, der forhandlede med myndighederne om en fredelig overgang bort fra det gamle ”realsocialistiske” system, kaldt ”rundbordssamtalerne”. Han var i en periode chefredaktør for Solidaritets blad ”Tygodnik Solidarnosc”. Så Kaczynski var ikke en ubetydelig person. 

Anatolij Lasin’s opgave var at arbejde for en ”finlandisering” af Polen, undgå at Polen efter kommunismens fald blev en del af NATO. Han havde opholdt sig meget i Finland og havde her ikke kun politisk indflydelse. Lasin var også engageret i handel og forretninger. Før 1989 havde Finland og Østrig haft en neutral status, holdt uden for både NATO og Warszawapagten.

Under samtalerne med Kaczynski var Lasin også interesseret i at høre nærmere om udviklingen i Ungarn og i det daværende Tjekkoslovakiet. Lige omkring murens fald var der i flere lande bred politisk og folkelig opbakning til at opløse både Warszawapagten og NATO. Men den politiske støtte var kortvarig. USA var ikke indstillet på at nedlægge NATO.

Da Lech Walesa blev valgt som præsident blev Jaroslaw Kaczynski chef for hans kancelli. Da det i Sovjetunionen blev forsøgt at vælte Michail Gorbatjov via et kup i 1981 opstod der panik i præsidentadministrationen. Som beskrevet af Tomasz Piatek og Jacek Gawlowski i det polske ”Newsweek” (22.2021) var præsident Lech Walesa indstillet på at anerkende de nye ledere i Moskva. Et lykønskningstelegram til Janajev, kuplederen, blev lykkeligvis blokeret af daværende ministerpræsident Jan Krzysztof Bielecki.

Walesa var iflg. historieprofessor Antoni Dudek indstillet på at acceptere de nye magthavere i Kreml, uanset at et af kupmagernes mål var at ”redde” Sovjetunionen og fastholde overherredømmet i Central- og Østeuropa, et udtryk for ”realpolitik” fra Walesa’s side. Walesa troede, at Gorbatjov’s dage som leder endegyldigt var forbi. Som bekendt slog kuppet fejl. Episoden ændrede dog ikke i Vesten billedet af Lech Walesa som frihedshelt i egenskab af leder af Solidaritet i 1979-81.

Lech Walesa selv blev som ung fagforeningsaktivist kontaktet af den polske sikkerhedstjeneste. Den ønskede at få hans støtte til at få standset de mange strejker, der hærgede på det polske arbejdsmarked i 1970erne og skabte problemer for den ny kommunistiske leder Edward Gierek. Lech Walesa selv benægter ikke, at han blev kontaktet af sikkerhedstjenesten, men afviser, som påstået af nogle, at have optrådt agent under dæknavnet ”Bolek”.

Samarbejdet mellem Lech Walesa og Jaroslaw Kaczynski blev afbrudt allerede, mens Walesa var Polens præsident. Siden har de haft et mildt sagt anspændt indbyrdes forhold. De to kamphaner var hver på deres måde blevet kontaktet af henholdsvis hjemlige eller udenlandske sikkerhedsstjenester. Det var normal praksis, at myndighederne forsøgte at lokke dissidenter over i egen lejr. Tjekkiets Václav Havel stod efter eget udsagn også på sikkerhedstjenestens liste over ”mulige agenter”. Men han lod sig ikke lokke i fælden. 

Lech Walesa’s forsøg på politisk come-back efter nederlaget ved præsidentvalget i 1995 blev ikke en succes. Jaroslaw Kaczynski var uden for politisk indflydelse sidst i 1990erne, men oprettede derefter sammen med sin bror Lech Kaczynski i 2001 det nye Lov og Retfærdighedspartiet (PiS).

Tvillingebrødrenes parti voksede sig stort, opnåede regeringsmagten i to perioder, først i årene 2005-2007 og senere i 2015 og årene efter. Lech Walesa er blevet 77 år og er blevet svækket helbredsmæssigt. 71-årige Lech Kaczynski forlader snart posten som partileder. Lange, dramatiske og omskiftelige politiske karrierer er ved at være ved vejs ende både for Jaroslaw Kaczynski og Lech Walesa.