Islamister i Hamburg kræver et kalifat i Tyskland
Af Michael Skovgaard
Tyskland: Lørdag eftermiddag var godt 2.000 islamister samlet i Hamburg for at støtte kravet om indførelse af et kalifat – altså en stat baseret på religion uden hensyn til frihed, rettigheder og gældende tysk lov – det skriver Bild Zeitung.
Ifølge politiet var der 2.300 deltagere, og denne gang var politiet mødt talstærkt op, og vandkanonerne var kørt stilling.
Modsat den første demonstration for 14 dage siden var der ingen bannere eller skilte med islamistiske symboler eller krav om et kalifat. I stedet bar mange af demonstranterne et skilt med påskriften „Censureret“.
En længere march gennem byen var blevet forbudt på forhånd. I Tyskland gælder følgende: Ingen opfordringer til vold. Ingen må benægte Israels ret til at eksistere. Et krav om et kalifat må ikke fremsættes, hverken i tale, billeder, eller på skrift. Adskillelse af køn under demo‘er heller ikke tilladt.
Denne gang var der kun mandlige deltagere, mens kvinderne stod tildækkede i grupper i uden for selve demo‘en indsvøbt i Palæstina-flag.
Demonstrationen var anmeldt af gruppen „Muslim Interaktiv“, en aflægger af Hizb ut-Tahrir, som har været forbudt i Tyskland i 2003. Gruppens leder holdt en tale med krav om et kalifat. Han er nu anmeldt og kan se frem til en dom. Efter en time var demonstrationen afsluttet uden uroligheder.
Ifølge den rød-grønne reering i delstaten Hamburg var det ikke juridisk muligt at forbyde demonstrationen, hvilket oppositionspartiet CDU har kritiseret.