I 2018 dansede hun med Putin, nu har hun forladt Østrig
Østrig/Rusland: Karin Kneissel, tidligere udenrigsminister i kansler Sebastian Kurz’ regering, har forladt Østrig på grund af dødstrusler, hun angiveligt havde modtaget. Ministeren er kendt for sit varme forhold til Rusland og dansede på sin bryllupsdag i 2018 med den russiske præsident Vladimir Putin, som var gæst ved ceremonien. Kneissel har uklare forbindelser til sagen om det massive læk af statshemmeligheder til Rusland, oplyser Washington Post.
Kneissel var medlem af den østrigske regering i årene 2017 og 2019 af Østrigs Frihedsparti, et højreorienteret konservativt parti, der havde nære forbindelser med Rusland.
Det er uklart, hvilken rolle Kneissl havde i planerne om at reorganisere den østrigske efterretningstjeneste, men tidspunktet for hendes flugt rejser spørgsmål.
Efter Kneissels deltagelse i den østrigske regering, blev hun medlem af bestyrelsen for det russiske statslige energiselskab Rosneft og skrev indlæg for Russia Today. Hun opgav sin stilling hos Rosneft i maj. Tidligere kansler Christian Kern og Wolfgang Schüssel har også tidligere arbejdet for russiske virksomheder. ota