Hvorfor er danske medier så stille om demonstrationerne i Rumænien?

En tidligere demonstration i Bukarest Foto: FB

Af Ota Tiefenböck

Debat: Når nogle tusinde demonstranter demonstrer i Ungarn, Slovakiet og i Polen, under den tidligere nationalkonservative regering, kunne vi i alle danske medier læse om demonstrationerne. Men når op til 100.000 rumænere demonstrerer, sådan som det skete denne søndag, i protest mod aflysning af det rumænske præsidentvalg, hører vi intet? Det kan undre, at frie og uafhængige medier, sådan som de danske medier betragter sig selv, ikke bringer nogen informationer om de demonstrationer, som siden den kontroversielle beslutning om at aflyse det rumænske præsidentvalg, har fundet sted i Rumænien. Også fordi, at situationen i Rumænien bliver dækket af de selvsamme europæiske medier, som danske medier normalt baserer deres dækning på.

Søndag protesterede omkring 100.000 demonstranter i Rumæniens hovedstad mod forfatningsdomstolens beslutning om at annullere præsidentvalget, efter at den ultranationalistiske Calin Georgescu uventet vandt valgets første runde.

George Simion, lederen af ​​den yderste højrefløjs Alliance for Rumænernes Enhed, sagde ved protesten søndag: “Vi protesterer mod statskuppet, der fandt sted den 6. december,” skriver internationale medier.

“Vi er kede af at opdage så sent, at vi levede i en løgn, og at vi blev ledet af folk, der hævdede at være demokrater, men slet ikke er det,” sagde Simion og fortsatte: “Vi kræver en tilbagevenden til demokratiet gennem genoptagelse af valget, begyndende med anden runde.”

Et nyt valg i Rumænien bliver afholdt i maj, og flere kommentatorer er overbeviste om, at Calin Georgescu ikke får lov til at stille op. Læs mere om valget her og hold heller øje med Mr.East, altså hvis du vil vide, hvad der foregår: https://mreast.dk/praesidentvalget-i-rumaenien-er-en-serioes-test-af-det-europaeiske-demokrati/

Share This