Hvilket spil spiller Lukasjenko?

Mens Lukasjenko gør det der gavner Putin, forsøger han sammtidigt at få et maksimalt udbytte ud af det.

Af Ales Michalevitj

Hviderusland er en af Ruslands vasalstater, og alene det faktum, at Hviderusland ikke specielt aktivt støtter den russiske militære aggression mod Ukraine, mener jeg er meget positivt. Jeg blev naturligvis ubehageligt overrasket over, at Hviderusland har stemt sammen med Rusland angående Krim i FN, hvor selv Kasakhstan undlod at stemme, men generelt er Minsks officielle standpunkt angående Putins aggression mod Ukraine tilstrækkeligt afvejet.

Det er nødvendigt at forstår, at der er andre grunde til, at Lukasjenko spiller dette spil. For ham er situationen en mulighed for at konvertere den ukrainske konflikt til anerkendelse af sit land i Vesten. Blot hans tilstedeværelse ved forhandlingerne i Minsk om situationen i Donbas og udveksling af håndtryk med højstående europæiske funktionærer, er et gennembrud for hans udenrigspolitik.

Det er ikke første gang, at Hviderusland forsøger at bruge internationale konflikter til at fremme egne udenrigspolitiske interesser.

I begyndelsen af 90`erne blev der nedsat en gruppe, som skulle løse den væbnede konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan om Nagorno Karabakh, og denne gruppe kaldtes også OSCE Minsk gruppe. Så Minsk har allerede gennem historien fået et image som fredbevarende.

Hvideruslands hovedstad er naturligvis også valgt til forhandlingerne omkring Donbas på grunde af  den geografiske nærhed, og også fordi landet officielt hverken har taget Ukraines eller Ruslands parti. Minsk fortjener naturligvis ikke denne rolle.

I mellemtiden er antallet af russiske tropper i Hviderusland stigende, også officielt, og det er uden tvivl meget dårligt. Hvis man lader fremmede tropper komme i sit land vil de normalt kun meget modstræbende og langsomt forlade det. Og lad mig minde her om Hviderusland forfatning, hvor der står, at Hviderusland er et neutralt land.

Af de seks Partnerskab mod øst lande, Hviderusland, Ukraine, Aserbsjdsjan, Armenien, Georgien og Moldova er det kun Hviderusland, der ikke har nogen territoriale stridigheder eller væbnede konflikter med sine naboer.

Det er ganske rigtigt den sovjetiske ledelese, der i sin tid skabte problemerne for Moldova i Transdnjestr, Armenien og Aserbajdsjan i Nagorno Karabakh, Georgien i Sydossetien og Abkhasien. I Ukraine har Putin selv klaret sagen.

Det betyder, at ud af de seks lande som udgør Partnerskab mod øst programmet, er det kun Hviderusland, hvor der ikke er potentiel fare for en krig. De hurtigt foregående begiveheder relateret til annektering af Krim gør det dog klart, at det kan begynde, når som helst, også i Hviderusland.

Lukasjenko gør, især i den militære politik, hvad der er godt for Putin, og samtidig får maksimalt udbytte til sig selv og landet, men man skal ikke tage fejl. Situationen i Hviderusland er normal, hvis det altså kan betegnes sådan, men hvis en vasalstat pludselig skulle beslutte sig for at tænke på frihed fra sin herre, så kan intet udelukkes. Rusland har ressourcer nok til at eksplodere situationen overalt.

Ales Michalevitj er hviderussisk præsidentkandidat ved valget i 2010, blev arresteret af KGB og tilbragt to måneder i fængsel i Minsk, emigrerede efterfølgende til Tjekkiet, hvor han fik politisk asyl

Oversat fra russisk af Ota Tiefenböck