Hvem vinder sanktionskrigen? Ophører den?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Krigen i Ukraine føres på flere fronter og på samme tid. Lige nu er der bestemt ikke udsigt til at den standser uanset de store menneskelige og økonomiske omkostninger. I hvert fald ikke så længe ”høgene” har overtaget. Ukraine Polen, de baltiske lande, Storbritannien og et godt stykke også i USA ser ikke nogen realistisk mulighed for en aftale med Rusland. Kiev er i stand til meget langt at påvirke den offentlige mening i Vesten. Det mener i hvert fald Wojciech Kononczuk fra det anerkendte Center for Øst Studier (OSW) i Warszawa (Polityka” (32.2022).

Kononczuk mener dog også, at Zelensky er meget opmærksom på befolkningens holdning til krigen. Skulle flertallet blive træt af krigen vil Zelensky givetvis gå langt for at opnå fred. Men ikke før det er tilfældet. Der er blevet fremført kritik af Zelensky, selv i USA. Victoria Spartz, født i Ukraine og medlem af Repræsentanternes Hus, har således beskyldt Zelensky for at spille teater, ikke optræde som seriøs politiker og styre sit land ordentligt. Som omtalt i mreast.dk har Pink Floyd frontmand anklaget Biden for at puste til ilden i Ukraine. Rusland har modsat Ukraine kun få venner i Vesten og handler ud fra det. Hvilken fredsaftale der måtte være acceptabel for Moskva diskuteres livligt blandt eksperter. 

I et andet polsk ugeskrift ”Przeglad” (28.2022) rejses spørgsmålet: ”Kan Rusland vinde sanktionskrigen”?. Den militære og økonomiske krig er tæt forbundet. Brugen af sanktionsvåbnet, konstateres det, er ikke noget nyt. Det blev brugt af Napoleon Bonaparte over for briterne i begyndelsen a det 19.århundrede, senere i 1906 af Østrig-Ungarn over for Serbien. Det blot for at tage et par eksempler tilbage i tiden. Sanktionsvåbnet blev forsøgt brugt i mellemkrigstiden over for Italien, Tyskland og Sovjetunionen. Senere, efter 2. verdenskrig blev det i 40 år anvendt af USA over for Iran. Artiklen omtaler et par pudsige eksempler fra den private og intime verden. Winston Churchill elskede den cubansk producerede 178 mm lange cigar. Den nægtede han at skrotte, da USA i begyndelsen af 60erne indførte sanktioner mod Cuba. Monika Lewinsky siges at have benyttet en 235 mm cubansk produceret cigar af ”præsident format” under de intime samvær med Bill Clinton! 

Erfaringerne fra historien har vist, at store stater ikke bukker under på grund af sanktioner. Sådan vil det sikkert også gå i tilfældet Rusland, siges det i artiklen. Rusland har store naturressourcer og et stort hjemmemarked, er ikke nødvendigvis sårbart når det gælder eksport og import. Sanktionerne mod Rusland er over årene blevet omgået mange gange. Det New York baserede investeringsselskab Goldman Sachs har iflg. NBC behændigt udnyttet huller i sanktionslovgivningen. Kød og æbler fra Polen er eksporteret til Rusland, og blevet kaldt ”ukrainske”. Det er ofte sket via Hviderusland og Serbien.

Ud over sit eget store hjemmemarked har Rusland kunnet handle stort set uhindret med store lande som Kina, Indien, Brasilien, Argentina og Iran. I maj og juni i år forøgede Indien importen af kul fra Rusland til en værdi af 331.17 mio. dollar. Olieeksporten fra Rusland til Indien steg på samme tid til en værdi af 2.22 mia. dollar. Rusland mærker de vestlige sanktioner, når det gælder elektronik, informatik, mikroprocessorer og farmaceutiske produkter, men forsøger at begrænse virkningerne især via import fra Kina. Det er her forbundet med for store omkostninger at starte produktion af de produkter i Rusland selv.

Hertil kommer forsøgene på at skabe alternativer til dollar som betalingsmiddel. I den forbindelse har især samarbejdet i BRICS (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) været i fokus. At vestlige firmaer i stort tal har forladt Rusland har svækket den russiske økonomi. En del virksomheder er blevet overtaget og købt af russiske virksomheder, fx er 850 McDonald restauranter overdraget til den kendte russiske forretningsmand Govorov, til hvilken pris ved vi ikke. Det franske Renault har solgt sin andel i koncernen AVTOVAZ, men har forbeholdt sig ret til at få andelen tilbage inden for de næste 6 år.

Det er den udbredte mening, også blandt økonomer og i forretningslivet i vestlige lande, at sanktionskrigen kun har tabere, ingen er i stand til at vinde. De økonomiske fremtidsudsigter for Rusland er naturligt nok svære at fastslå. Skønnene fra vestlige økonomiske institutioner, fx IMF og fra G20 svinger typisk mellem fald i det russiske BNP 2, 3 og 6 pct. over de nærmeste år. Når det gælder omfanget af økonomiske reserver har Rusland ikke problemer. Importen fra Vesten er dalet, men indtægterne fra eksport af energi steget markant.