Hvem er Oleg Sentsov?

Af Bjarne Kim Pedersen

Ukraine: Hvor mange af jer kender navnet Oleg Sentsov? Sikkert ikke mange, jeg har lige lavet en infomedia søgning for det sidste år. Der var ikke mange artikler på dansk. De fleste omhandlede de to Pussy Riots piger, som i august lavede en to-kvindedemonstration på en motorvejsbro nær Jakutsk  i Sibirien, hvor Sentsov på det tidspunkt afsonede sin 20 års straf.
Jeg kan varmt anbefale bogen ”Sådan starter man en revolution” af Nadya Tolokonnikova, hvor hun med russisk humor fortæller historien om Pussy Riots, men også fortæller om korruption, vold og ydmygelse i Putins Gulag-lejre. Efter Pussy Riot aktionen blev han flyttet til Jamal lejren. Længe var hans placering ukendt, fordi han igen og igen er blevet flyttet rundt.
Her har Putin-styret genoptaget en Stalin tradition i Gulag, fangerne bliver flyttet rundt, som en ekstra straf. Hver gang de er ved ”at føle sig hjemme” i en straffelejr, bliver de endnu engang sendt ud i uvisheden mod et nyt sted, overgivet til ekstra straf og ydmygelse fra de politienheder, som står for transporten.

”Kunst er ingen forbrydelse” er overskriften i The Voice Project, som støtter kunstneres ret til at ytre sig. Johnny Depp har lagt navn og foto til kampagnen for Sentsov.
Helt aktuelt har PEN Amerika udråbt den 26. februar til international Aktionsdag for Oleg Sentsov

Oleg Sentsov læste oprindelig økonomi i Kijev, men fik filmuddannelse i Moskva og startede med at lave kortfilm. Med filmen Gamer blev han også kendt i Vesteuropa.
Han er født på Krim i 1976 og under Maidanrevolutionen 2013-14 deltog han aktivt. Da Putins specialstyrker invaderede Krim, hjalp Sentsov med at levere mad til de ukrainske soldater, som var spærret inde på deres kaserner. Han blev arresteret 11. maj 2014 og anklaget for at planlægge terroraktioner. Den 25. august 2015 blev han idømt 20 års fængsel af en russisk domstol.

Sentsov selv har nægtet at anerkende den russiske militærdomstol, som har dømt ham. Han siger selv, at han har været udsat for tortur, udsat for slag og spark gennem 24 timer for at tvinge ham til at tilstå terroranklagerne. Menneskerettighedsgrupper har protesteret mod dommen. Det polske filmakademi har protesteret. Kendte filminstruktører som Mike Leigh, Ken Loach og Agnieszka Holland har støttet frigivelsen af Sentsov.

Sentsov er dømt for terroristisk virksomhed ved en skueproces som til forveksling ligner de skueprocesser, som Stalin havde ansvaret for. Først i oktober blev mit digt:

SKUEPROCES VERSION 2015

Sentsov tyve år

dit navn føjet til rækken

af Gulag fanger

retwittet til omkring 100.000 mennesker i Rusland, Ukraine og til resten af verden, dog ikke nogle danske delinger. Omkring det der sker i Østeuropa og Ukraine, er vi som de tre aber, der intet ser, intet hører og intet siger. Det burde komme os ved, hvad der sker, når Putin har annekteret en del af et andet land og smider folk i fængsel. Om nogle måneder, skal vi se på WM-fodbold i det land, som har fængslet Sentsov.

Oleg Sentsovs brev sendt til den russiske menneskerettighedskæmper Zoya Svetova:

”Alt ok her. Jeg flytter. De tog mig pludselig ud af Jakutsk og transporterer mig til Yamalo-Nenets området. Der er der kun en straffelejr – den legendariske Kharp. Hvordan tingene er der, ved I bedre en mig, formoder jeg. Jeg forventer ikke noget godt fra det lille udsted. Specielt efter at have været gennem Irkutsk og Omsk fængsler, har jeg en fornemmelse af, hvor dårlige ting kan være, og ikke kun fra historier. Ingen mishandler mig fysisk, selvfølgelig. Men du ved meget godt at dette system kan straffe modbydeligt og mishandle uden brug af brutal magt.
Ligemeget – alt vil blive godt

Jeg har ikke skrevet i et stykke tid, fordi jeg ikke har været i humør til det. Ikke fordi jeg har været deprimeret eller har mistet modet – det er ikke et problem for mig, stol på mig.
Jeg er bare ikke en social person, og der er tidspunkter, hvor jeg minimerer min eksterne kommunikation.
Jakutsk fængselsmyndighederne hjælper mig forresten meget med dette. Dette år har de givet mig to postkort: et til Nytår og et andet til min fødselsdag. Før min afrejse, returnerede de ikke kun en kasse med gamle breve, som de havde beholdt i halvandet år, men også omkring et hundrede nye breve, som de havde samlet det sidste år, måske har de besluttet at frigive disse fanger. Nu læser jeg dem, mens jeg rejser. De gav mig også 10 bøger, der var sendt til mig, men som de havde holdt tilbage.

Forbander alt i verden, at jeg skal slæbe al den litteratur rundt med mig fra fængsel til fængsel. Det er utrolig værdifuldt for mig, det vil være en skam at smide det væk. Sørg for at ingen sender flere bøger, ok! De sender ikke hvad jeg har brug for, og jeg kan ikke smide det væk. Så jeg prøver at forære bøger væk ved enhver lejlighed og så slæbe dem rundt med mig. Det er med den største anstrengelse, at jeg slæber mobilbiblioteket med mig. Og send ikke pakker jeg ikke har bedt om. Det er tilladt, at jeg må få en pakke hver tredje måned, og jeg vil hellere skrive til Natasha (Sentsovs kusine red.) eller nogen andre, måske dig, hvad jeg har brug for og så få det. Der har været situationer, hvor en venlig sjæl vil hjælpe en stakkels politisk fange og har sendt en pakke med ubrugelige ting. Min pakke grænse vil blive brugt, og jeg må vente yderligere 3 måneder på at få det, jeg har brug for.

Jeg skriver, når jeg ankommer. Og som afslutning på det her presserende emne, som forresten tager en væsentlig del af en fanges liv, bed Natasha om at indsætte 10,000 rubler på min fængselskonto. Pengene vil nå til mig, når jeg kommer frem. Som en sidebemærkning, et par ord om gode gerninger, der ikke altid fører til gode resultater. Klimkin (Ukraines Udensrigsminister red.) forsøgte at ringe til mig på min fødselsdag i juli. Og Pussy Riot med (Maria) Alekhina kom til Jakutsk for at støtte mig. Dette er godt! Men i stedet for et opkald, blev jeg sendt i straffe isolation (for fjerde eller femte gang) og så transporteret til et hårdere sted – Kharp. The Federal Penitentiary Service i Rusland underskrev ordren i slutningen af Juli. Det betyder ikke, at intet skulle være gjort.

Du, frie menneske, kan gøre hvad du mener, du skal gøre for at støtte mig og andre politiske fanger. I skal bare vide at lokale beslutningstagere har deres egen logik og de reagerer ofte på den måde. Efter alt, vil de nok ikke sende mig en tid til Nordpolen, vil de? Generelt, alt er ok med mig. Og jeg håber jeg vil udholde denne tur og blive på den endelige destination med resterne af mit helbred. Jeg håber, at du ikke vil lade dig oprive af alt dette, fordi jeg er ikke alene, vi er mange, og jeg er langt fra at være i den værste tilstand. Jeg gør, hvad jeg altid har gjort: Jeg læser også engelsk, korrigerer og tilføjer til skrevne manuskripter – dette arbejde kan gøres for evigt, men jeg tror jeg kan lave endnu to samlinger. Jeg træner når det er muligt, såvel som andre små ting.

Jeg har fulgt begivenhederne i Rusland og Ukraine, selvfølgeligt, så meget jeg kunne. Jeg kan ikke sige noget godt – men måske kan jeg ikke se så godt herfra.
Ukraine kæmper med næb og klør i den rigtige retning. Rusland har sat sig fast i en blindgyde for altid. Og ingen ved hvad de nu skal gøre.

Jeg tvivler ikke på hverken succes eller sejr, eller at alt skal blive godt, meget godt.
Her siger jeg farvel

Din Oleg Sentsov 17.09.2017”