Hovedparten af polakkerne utilfredse med Tusks regering, den holder ikke sine valgløfter
Polen: 62 procent af polakker mener, at Donald Tusks regering ikke holder sine valgløfter. Det viser en undersøgelse lavet af Pollster Research Institute for Super Express. Ifølge den polske politolog Kazimierz Kik skyldes det blandt andet, at “den polske regering er i hænderne på partiaktivister, der mere fokuserer på at stille deres forgængere for retten, end på en reformoffensiv”.
Han peger på, at Donald Tusk regering kan pege på mange problemer, som besværliggør dens arbejde, såsom en præsident fra oppositionen eller institutioner, der ansætter embedsmænd udpeget af PiS, men at der er også uoverensstemmelser inden for selve den regerende koalition, da hvert parti har forskellig syn på vigtige nøglespørgsmål.
Henryk Domański, en sociolog fra det polske videnskabsakademi (PAN) påpeger også, at ifølge undersøgelsen er det kun 27 procent er tilfredse med Tusks regering, et tal der stemmer overens med antallet af Borgerplatformens vælgere, partiet ledet af Tusk. “Det er ikke overraskende,” siger han. “Det viser, at vælgerne af Tredje Vej, for ikke at nævne det polske folkeparti (PSL) og venstrefløjen, er skuffede.” ota