Trianon-aftalen gjorde Ungarn nationalistisk

Første verdenskrig skulle være ”krigen der gjorde en ende på alle krige” og så snart kanonerne tav, gik sejrherrerne i gang med at afvæbne og pacificere taberne. Nye grænser blev trukket efter et luftigt princip kaldet folkenes selvbestemmelsesret. For Ungarn blev politikken katastrofal; det engang så mægtige rige mistede to tredjedele af sit areal og en tredjedel af sin befolkning. Samtidig lagde delingen kimen til etniske og nationale konflikter, der spøger den dag i dag.

 Af Else Christensen

Ungarn: Klokken var 16.15 fredag den 4. juni, 1920, en usædvanligt fin og solbeskinnet dag, da en bil kørte op foran Grand Trianon-slottet i Versailles, omkring 20 km udenfor Paris.
En lille forsamling ungarske diplomater, med Ágoston Benárd, landets social-og arbejdsminister i spidsen, stod ud og forsvandt ind bag slottets lyserøde marmor-mure. Et kvarter senere kom de igen ud – 15 minutter var hvad det tog at slutte fred med de allierede, USA, Storbritannien, Frankrig og Italien,som Ungarn havde været i krig med siden 1914 – og at ændre landets skæbne for altid. Ved fredsaftalen mistede Ungarn to tredjedele af sit areal, en tredjedel af befolkningen og hele sin identitet som multikulturelt storrige.

Ligesom med de andre Versailles traktater, underskrevet i kølvandet på Første verdenskrig, havde Trianon-traktaten et dobbelt formål. Traktaten skulle for altid uskadeliggøre det engang så magtfulde Østrig-Ungarske rige. Dette blev gjort ved at pille landet fra hinanden og dele det ud i lunser til de nyskabte stater; Tjekkoslovakiet, Rumænien og det, som engang skulle blive til Jugoslavien.Derudover skulle aftalen gøre Ungarn til en nationalstat efter ideen om etniske og nationale gruppers ret til selvbestemmelse som USA´s præsident Woodrow Wilson gjorde sig til talsmand for.

Ungarn skulle pilles ned

Hvad angik at pille Ungarn ned, økonomisk og militært, virkede traktaten helt efter hensigten. Det nye og meget mindre Ungarn havde nu ikke længere adgang til en havn, hvilket gjorde handel både dyrt og besværligt. Udover de øgede transportomkostninger skulle ungarerne nu også betale told for at udskibe deres varer, da de jo blev nødt til at krydse en landegrænse. Med jernbanen forholdt det sig på samme måde. Ungarn rådede nu kun over 38 procent at de jernbanelinjer, som det havde haft adgang til under det Østrig-Ungarske Rige og også her måtte handelsfolk punge ud med told, når de skulle have transporteret deres varer.

Ikke nok med at industrien måtte betale dyrt for at få afsat varerne, fabrikanterne måtte også betale dyrt for at producere dem. Vigtige råstoffer som fx jernmalm befandt sig nu pludseligt udenfor landets grænser og det samme gjorde de banker, som før havde været med til at finansiere Ungarns forretningsliv. Bankerne, der hovedsageligt befandt sig i Wien, dobbeltmonarkiets finansielle hovedsæde, trak sig under de trange tider fra Ungarn og investeringerne faldt brat, så de efter traktatens underskrivelse blot udgjorde fem procent af, hvad de tidligere havde været. Krav om krigsskadeerstatninger og en bestemmelse, der begrænsede den ungarske hær til 35.000 mand, var med til yderligere at tvinge landet i knæ.

Ungarn var multi-etnisk

Alt tyder på, at præsident Wilson mente hvad han sagde, når han talte om folkenes selvbestemmelsesret, men princippet passede også fint med stormagternes ønske om at opbryde de gamle magtstrukturer og gøre verden til at sted, der passede bedre med egne magt- og handelsinteresser. Projektet slog dog langt hen ad vejen fejl, da det at skabe nye stater viste sig at være langt mere kompliceret end som så.

Dette gjaldt ikke mindst i Ungarn. Ungarn indeholdt nemlig end ikke konturerne af en nationalstat i   Wilsonsk forstand.

Snarere var Ungarn multietnisk og flersproget. Den største del af landet, der engang var et vældigt rige, der strakte sig fra Trieste og næsten til Bukarest, var ganske vist beboet af etniske ungarere. Ifølge en folketælling foretaget i 1910 hele 48 procent, et tal, der dog muligvis er højt sat, da tællingen er baseret på sprog og ikke etnisk eller nationalt tilhørsforhold. I landet boede imidlertid også hele 16, 1 procent rumænere, 10,5 procent slovakker 10,4 procent tyskere samt en række andre mindre grupper.

Traktaten skabte mindretal

Den nye grænsedragning gjorde heller ikke som ved et trylleslag Ungarn til en homogen national enhed; ifølge en folketælling foretaget i 1920 talte hver 10. indbygger stadig et andet sprog end ungarsk. Til gengæld befandt 33 procent af de etniske ungarere sig nu udenfor landets grænser – 900.000 i Tjekkoslovakiet, 1,6 mio. i Rumænien og 420.000 i Serbien.

De som boede udenfor Ungarn, ville ifølge traktaten miste deres statsborgerskab efter et år, en bestemmelse der ville skabe permanente og potentielt utilfredse etniske mindretal i en række nye og skrøbelige stater – netop eet den slags konfliktskabende situationer som Versailles-traktaterne gennem det Wilsonske ideal skulle forhindre.

Da den ungarske delegation ved forhandlingerne forud for traktaten gjorde de allierede opmærksomme på problemet og foreslog folkeafstemninger som et oplagt middel til at beslutte tilhørsforhold, blev de pure afvist. Kun en enkelt enhed, byen Sopron, fik lov til at stemme om sit eget tilhørsforhold.

Nationalister vil flytte grænserne tilbage

Traktaten skabte stor bitterhed i Ungarn. På offentlige bygninger gik flagene på halv stang og sådan forblev det indtil 1938. Dette år gik flagene igen på hel – i triumf over annekteringen af det sydlige Slovenien. Området, der tilhørte Tjekkoslovakiet, blev annekteret som led i den såkaldte München-aftale, indgået med et andet land, der var forbitret over Versaillesfreden – Nazityskland. Ungarn og Nazityskland var allierede indtil 1944.

Under Den Kolde Krig var Trianon traktaten tabu, da kommunismen ikke officielt anerkendte etniske og nationale grupperinger men kun ”det socialistiske broderskab mellem nationerne”. Efter Sovjetunionens fald er debatten om de nationale mindretal udenfor Ungarn, deres rettigheder i de respektive lande og tilhørsforhold til Ungarn imidlertid blusset op igen.

Traktaten er blevet et varmt emne blandt de højrenationalistiske bevægelser, der i stigende grad gør sig gældende i det politiske landskab i Ungarn. Fx har det ultranationalistiske parti Jobbik som sit erklærede mål at flytte Ungarns grænser tilbage til tiden før Trianon-aftalen. Jobbik fik i 2014 18 procent af de afgivne stemmer.