Hårde kampe om Debaltsevo fortsætter
Ukraine: Hårde kampe om byen Debaltsevo fortsætter mandag. Det er det eneste de ukrainske og de russiske medier er enige om. Om det er oprørerne eller det ukrainske militær, der har kontrollen over byen, er dog uklart.Ifølge talsmand for det ukrainske militær Leonid Matjuchin, som er citeret af det ukrainske nyhedsbureau Unian, kontrollerer ukrainske styrker fortsat byen. Den ukrainske militæranalytiker Dmitrij Timtjuk siger, at oprørerne forsøger at omringe byen og har indsat 3500 soldater, 35 kampvogne og 90 panserede køretøjer i kampene.
Det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS citerer derimod oprørernes talsmand Eduard Basurin som siger, at oprørerne har omringet byen og slået ukrainske forsøg på at bryde i gennem tilbage.Derudover melder oprørerne om at kontrollere landsbyen Niksjino. ota