Georgisk valg i EU`s skygge

EU`s problemer og manglende overskud kan komme til at præge parlamentsvalget i Georgien. Konsekvensen kan blive en svækkelse af Georgiens europæiske integration og en stigende russisk indflydelse

Af Ota Tiefenböck

Georgien: EU`s problemer og manglende overskud kan vise sig at få konsekvenser ved lørdagens parlamentsvalg i Georgien, hvor 30 partilister og partier skal kæmpe om pladserne i det georgiske parlament.

De seneste meningsmålinger tyder på, at det georgiske regerende parti Georgiens Drøm vinder valget, men sejren bliver formentlig langtfra så stor, som den var ved det seneste parlamentsvalg i 2012. Georgiernes uforløste forhåbninger om bedre økonomiske vilkår, større europæisk integration og ikke mindst skuffelse over det fortsat udeblevne visumfri regime med EU, kan komme til at give vind sejlene til de georgiske prorussiske partier og dermed skabe usikkerhed omkring Georgiens provestlige politik.

Parlamentsvalget kan derudover blive yderligere kompliceret af den seneste udmelding fra Georgiens tidligere præsident og formand for partiet Forenede National Bevægelse, nu guvernør i Odessa i Ukraine, Mikheil Saakasjvili. Han meddelte i sidste uge, at han agter at vende tilbage til Georgien, selvom han i sit hjemland står anklaget for magtmisbrug og fik frataget sit georgiske statsborgerskab.

I Ukraines skygge

Georgien hører til de mest stabile lande blandt de tidligere sovjetiske republikker og er et land, hvor demokratiske processer synes at være forholdsvis godt forankret i det georgiske samfund. Georgien, hvis regeringer har ført en provestlig politik, er dog på de seneste kommet lidt ud af fokus i EU.

EU´s mange problemer og især udviklingen i Ukraine har haft en negativ indflydelse på Georgiens tilnærmelser til EU, vestlige investeringer i landet og ikke mindst en liberalisering af visumaftale mellem EU og Georgien. Georgien opfylder EU`s krav til visumfri regime med EU, men har foreløbigt ikke fået bevilget en visumfri ordning.

Formentlig også fordi, at det vil sende et negativt signal til Ukraine og Kosovo, de andre lande som også venter og håber på en visumfri ordning med EU. Det kan forårsage i en svækkelse af den pro-vestlige opbakning i befolkningen, som kan blive udnyttet af prorussiske politiske kræfter.

To store partier

Slaget lørdag kommer til at stå mellem Georgiens Drøm, som gjorde sit indtog på den politiske arena i Georgien i 2012 med milliardæren Bidzina Ivanisjvili i spidsen, og Den Forenede Nationale Bevægelse af tidligere georgiske præsident Mikheil Saakasjvili. Begge partier står til at blive de største partier, med en mindre overvægt til Georgiens Drøm.

Det er dog umiddelbart uklart, hvem der er de reele ledere af begge partier. Georgiens Drøms Bidzina Ivanisjvili trak sig tilbage fra premierministerposten i slutningen af 2013, men formentlig fortsat styrer og finansierer partiet.

Det er ligeledes uklart, hvor stor en indflydelse tidligere præsident Mikheil Saakasjvili har på Den Forenede Nationale Bevægelse, som rent officielt bliver ledet af David Bakradze.

Partierne, som begge har en provestlig orientering, er de største i Georgien, men kan begge forvente et vælgerfrafald, da de ved tidligere regeringsperioder ikke har været i stand til at indfrie georgiernes ønsker til bedre økonomi og økonomisk sikkerhed generelt.

Det kan ikke blot åbne op for en stigende interesse for de georgiske prorussiske partier, men også resultere i en politisk ustabilitet i tilfælde af, at de opnår en større tilslutning fra vælgerne. Her er det især Nino Burjanadzes Demokratiske Bevægelse, Patrioternes Alliance samt et nyt parti grundlagt af operasanger Paata Burchuladze, der venter på sin chance, som i tilfælde af større vælgertilslutning kan komme til at påvirke det ellers så stabile Georgien.