Fredsaftale måske på plads
Ukraine/Rusland/Hvisderusland: Den tyske kansler Angela Merkel og præsidenterne Francois Hollande, Vladimir Putin og Petro Porosjenko er ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti blevet enige i en fredsplan. Det er dog fortsat uklart, om aftalen er en afsluttende aftale, et dokument til en videre drøftelse eller blot et forslag. Planen skal nu bedømmes af den såkaldte kontaktgruppe, heriblandt af oprørernes repræsentanter.
Planen indeholder ifølge Ria Novosti blandt andet, at en våbenhvile i Østukraine træder i kraft indenfor 48 timer, hvor alle tunge våben bliver trukket væk fra krigszonen , og at Ukraine får en fuld kontrol over landets grænse til Rusland senest ved udgangen af 2015, hvor alle fremmede tropper skal forlade området. ota