Folkemordet i Srebrenica mindes med fredsmarch

Hvert år i begyndelsen af juli deltager flere tusinde mennesker fra overalt i verden i den såkaldte “Fredsmarch” i Bosnien, hvor man mindes folkemordet i Srebrenica i juli 1995

Af Mathilde Laurent

Bosnien-Herzegovina: I lange, tætte kolonner bevæger deltagerne, unge såvel som gamle, sig frem med store vajende flag igennem de små sløve landsbyer, gennem marker, skove og bjerge, fra landsbyen Nezuk til begravelsespladsen i landsbyen Potocâri, nær Srebrenica. Siden 2005 har man mindedes folkemordet i Srebrenica med den årlige Fredsmarch, Marš Mira. Her deltager flere tusinde mennesker hvert år og går i fodsporene på de tusindvis af bosniske muslimer, som flygtede for deres liv i juli 1995. Ved årets Fredsmarch i begyndelsen af juli, deltog mere end 5000 mennesker fra bl.a. Bosnien, Kroatien, Italien, Tyrkiet og Iran. På denne 3 dage lange march på over 100 kilometer har man god tid til at forestille sig, under hvilke forfærdelige forhold disse mennesker flygtede dengang.

Dødsmarchen

“Fredsmarchen” var oprindeligt kendt som “Dødsmarchen”. Den refererer til sommeren 1995, da flere tusinde bosnisk-muslimske mænd og unge drenge flygtede fra etnisk udrensning i byen Srebrenica i det østlige Bosnien. Godt 15.000 flygtede fra Srebrenica, da de bosnisk-serbiske tropper let og uden modstand brød igennem FN’s linjer og indtog byen den 6. juli, 1995. Videodokumentation fra dengang viser, hvordan disse mennesker, sårede og underernærede flygtede gennem bjerge og skove under svær beskydning af bosnisk-serbiske tropper. Mange af disse blev sidenhen fanget og dræbt. Ud af de 15.000 bosnisk-muslimske flygtninge fra Srebrenica nåede kun omkring 3.500 i sikkerhed i det bosnisk-muslimske territorium, Tuzla.

Spor af massegrave

Undervejs på marchen mod Srebrenica, ser man ofte mindesmærker for massegrave og henrettelsessteder oppe i skovene. I dag, så mange år senere, er det svært at forestille sig, hvilke forfærdelige forbrydelser der har fundet sted i disse ellers grønne og fredfyldte områder. I dag står der kun et simpelt skilt tilbage, som angiver dødstallene. Kort tid efter at de bosnisk-serbiske styrker indtog Srebrenica adskilte de byens bosnisk-muslimske mænd og unge drenge fra kvinderne. Kvinderne blev sat på busser og kørt til grænsen til bosnisk-muslimsk territorium. Men alle byens bosnisk-muslimske mænd og unge drenge fra 12-års alderen blev tilbageholdt med forklaringen, at de skulle til afhøring. I stedet blev disse mænd og drenge transporteret op i de nærliggende øde skovområder, hvor de blev systematisk likvideret og begravet i massegrave, i dagene fra den 11.-22. juli, 1995. Sidenhen, i et forsøg på at skjule deres forbrydelser, vendte bosnisk-serbiske styrker tilbage til disse henrettelsessteder for at grave deres ofre op og placere dem i andre massegrave. I dag arbejder ICMP (International Commission on Missing Persons) fortsat med at finde og identificere ligrester fra folkemordet.

Begravelsespladsen i Potocari

På tredjedagen af Fredsmarchen ankommer deltagerne til Potocâri. Den interne snak blandt deltagerne forstummer, da de når hovedgaden. I vejkanten, på hver side af kolonnen, står mange fremmødte, mange bosnisk-muslimske kvinder, yngre såvel som gamle, der hilser på deltagerne med smil, vink og ikke mindst tårer i øjnene. Der hersker komplet stilhed i rækkerne de sidste hundrede meter frem til begravelsespladsen, et stort grønt areal, hvor der står opført mere end 6000 hvide gravsten. Til trods for at man stadig, 22 år efter at folkemordet fandt sted, begraver nye identificerede lig, begraver man ikke mindet om det, der skete i Srebrenica i sommeren 1995. Flere end 20.000 mennesker deltog i årets mindehøjtidelighed på begravelsespladsen i Potocâri den 11. juli. Ved årets ceremoni begravede man 71 nye identificerede lig. Den yngste der blev begravet var Damir Suljic, der kun var 15 år, da folkemordet fandt sted. Han blev begravet ved siden af sin far, bedstefar og onkel, som også blev dræbt under folkemordet.

FAKTA

• I april 1992 erklærede Bosnien sig selvstændigt, og det blev startskuddet til fire års blodig konflikt mellem Bosniens tre største befolkningsgrupper: bosniakker (muslimer), bosniske serbere (ortodokse kristne) og bosniske kroatere (katolikker).
• Allerede i 1992 blev Srebrenica erklæret en “sikker zone”, som kom under beskyttelse af hollandske FN-tropper. Men det skulle siden hen vise sig, at FN svigtede sit ansvar fatalt over for byens bosnisk-muslimske befolkning.
• I juli 1995 tillod FN bosnisk-serbiske tropper at indtage byen til gengæld for en gidseludveksling af 30 hollandske FN-soldater.
• I løbet af juli 1995 foretog bosnisk-serbiske tropper under ledelse af General Ratko Mladic etnisk udrensning i Srebrenica. Mere end 8000 bosnisk-muslimske mænd og unge drenge mistede livet.
• Folkemordet i Srebrenica er det største folkemord, som er fundet sted i Europa siden Anden Verdenskrig.