Fico har fået nok af Zelenskyj: Jeg er ikke hans tjener. Slovakiet overvejer veto mod fortsat finansiel bistand fra EU til Ukraine

Robert Fico Foto…https://audiovisual.ec.europa.eu/en/photo-

Ukraine: Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj har latterliggjort Slovakiets premierminister Robert Fico, efter hans forslag om et møde mellem de to statsmænd i Davos, hvor planen var at diskutere den ukrainske beslutning om at stoppe transporten af ​​russisk gas til Europa den 1. januar i år. Zelenskyj latterliggjorde forslaget og meddelte, at Fico kunne ende i Sotji, Rusland, i stedet for Davos, da det ifølge Zelenskyj er uklart, hvem der sørger for Ficos flybilletter. Zelenskyj antyder til Slovakiets premierministers nylige besøg i Moskva.

Den slovakiske premierminister foreslog oprindeligt at mødes med Zelenskyj ved den ukrainsk-slovakiske grænse. Det afviste Zelenskyj sendte Fico en besked via X-netværket om at komme til Kiev fredag. Bratislava afviste dette forslag, som udiplomatisk, og Fico foreslog derefter et møde i næste uge i Davos, hvor begge statsmænd er på vej. Altså et møde, som Zelenskyj indirekte afviste ved sin bemærkning om, at der alligevel en risiko for, at Fico kunne ende i Sotji istedet.

Alt tyder på, at Robert Fico nu har fået nok af Zelenskyj. Og ifølge Ficos egne ord tvinger Ukraines præsident Slovakiet til at træffe gengældelsesforanstaltninger. Ifølge Fico bekræfter den måde, præsident Zelenskyj nægter at mødes med ham tirsdag eller onsdag i Davos på World Economic Forum, at han ikke har til hensigt at ændre sin beslutning om ikke at lade en eneste kubikcentimeter naturgas passere gennem Ukraine til Europa .

“Jo længere tid, der går, jo mere overbevist er jeg om, at præsident Zelenskyj tvinger os til gengældelse, og vi vil gøre det,” sagde Fico lørdag og tilføjede, at han tidligere havde annonceret en liste over mulige foranstaltninger, såsom at stoppe elektricitetsforsyningen til Ukraine, afslutte sociale ydelser til ukrainske flygtninge i Slovakiet eller nedlægge veto mod yderligere europæisk bistand til Ukraine. Den slovakiske premierminister er nu mest tilbøjelig til at nedlægge veto mod yderligere finansiel bistand fra EU, fordi en sådan beslutning kræver enstemmighed i Det Europæiske Råd.

Ifølge Fico mener præsident Zelenskyj, at alle skal være hans tjenere. “I mit tilfælde ramte leen en sten. Robert Fico er den slovakiske premierminister og ikke en ukrainsk tjener,” sagde Fico i en video offentliggjort på Facebook. ota

Share This