Farcen fortsætter: Tyskland kan tidligst levere Leopard-kampvogne i 2024

Leopard_2A4 Foto: Texcoco

Af Michael Skovgaard

Tyskland: Spekulationerne om Tysklands tøvende leverancer af Leopard 2-kampvogne har taget en ny drejning. Ifølge Bild Zeitung er de ikke klar til brug, og det vil tage mindst et år at klargøre dem.

Ifølge Rheinmetalls chef Armin Papperberger råder koncernen lige nu over 22 Leopard 2-kampvogne, som skal istandsættes. Derudover har man 88 kampvogne af typen Leopard 1. Men koncernen vil ikke istandsætte kampvognene på forhånd uden en garanteret finansiering, som beløber sig til flere hundrede mio. euro.

Istandsættelsen indebærer en total adskillelse og ombygning til krigsindsats samt lakering. Det betyder, at hvis den tyske regering skulle godkende finansieringen, vil der gå et år, før kampvognene er klar til indsats.

Den tyske regering har som bekendt bevilget 100 mia. euro til moderniseringen af hæren og militæret generelt, men forhandlingerne med Rheinmetall, som producerer Leopard-kamvognene, trækker åbenbart ud.

Rheinmetall har ansat 1200 nye medarbejdere siden krigen i Ukraine startede for knap et år siden, og våbenkoncernens aktie har fordoblet kursværdien siden marts 2022.  

Det nu endeligt bekræftet, at den siddende skandaleramte forsvarsminister Christine Lambrecht træder tilbage. Flere mulige efterfølgere har været nævnt – heriblandt arbejdsminister Hubertus Heil og SPD‘s partileder Lars Klingbeil, men ingen af de to har åbenbart lyst til at overtage posten.

Nu er en ny kandidat så dukket op i form af general Carsten Breuer, som i 2021 blev udnævnt som leder af regeringes corona-krisestab og senere som øverste chef for den tyske hærledelse, da krigen i Ukraine startede. 

Share This