Får vi præsenteret et russisk fredsudspil i januar?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Ukraine: Lad os skynde os at elske bomben, underforstået også atombomben, for den vil meget snart blive affyret, lyder det meget rammende i en overskrift i det polske ugeskrift Przeglad. Ukraines forsvarsminister siger åbent, at tredje verdenskrig de fakto er begyndt.  Urigtigt er det ikke. Joe Biden har tilladt Ukraine at bruge ATACMS og antipersonel miner, og Putin vil teste Oreshnik missiler. Men måske er nyt på vej. Skal vi tro Guy Foulconbridge fra Reuter’s Moskva bureau, er Rusland villig til i januar 2025 at indlede fredsforhandlinger og i den forbindelse give visse indrømmelser, som det siges.Tidspunktet er ikke tilfældigt, for i januar flytter Donald Trump igen ind i Det Hvide Hus. Økonomiske problemer i Rusland selv kan også  være en faktor. Rusland skal, lyder det fra Reuters, være villig til at fastfryse konflikten langs den nuværende frontlinje og at afstå besatte områder i “begrænset”(“limited”) omfang.

Det er ikke første gang, vi er vidner til forsøg på at starte fredsforhandlinger. Kort tid efter den russiske invasion af Ukraine 24. februar 2022 var vi tæt på en aftale, kaldt Istanbul-aftalen. Det er siden bekræftet fra mange sider og nok så vigtigt fra Oleksyi Arestovych, der i 2022 var leder af den ukrainske forhandlingsdelegation. Alle væsentlige punkter i en aftale skulle have været på plads. Delegationen, siger Arestovych, fejrede det med champagne!

I Istanbul-aftalen gav Ukraine afkald på NATO medlemskab, hvilket var og stadig er et ultimativt krav fra russisk side. Ukraine var villig, forudsat at landet til gengæld fik sikkerhedsgarantier bilateralt. Ukraine skulle også ophæve forbud mod at bruge det russiske sprog. Aftalen fra 2022 faldt ikke på plads, men på jorden. Zelensky og Arestovych kom derefter i alvorlig indbyrdes strid, Arestovych flygtede til udlandet for at undgå at blive arresteret og dømt. Kurserne blev markant skærpet.

Zelensky forsøgte sig med en militær offensiv, krævede at blive optaget i NATO og lancerede sin meget omtalte “sejrsplan”. Ukraine’ grænser skulle være som i 1991. I det udspil fra Putin, som måske er på trapperne i januar skal Rusland angiveligt være indstillet på at afstå mindre områder i Kharkiv og Mykolaiv regionerne. Der skal også, som det siges, være “room for diskussion” om den fremtidige status for fire regioner i Donetsk, Luhansk og Zaporisza, som i 2022 blev erklæret at være en del af Rusland.

Rusland forlanger fortsat store nedskæringer i Ukraine’s militær, men kravene skulle iflg. Reuters være lempet noget. Donald Trump skal, som omtalt i mreast.dk, have sit eget udspil parat om våbenhvile og ikke-krig i Ukraine. Om det russiske og det amerikanske kan spille sammen, må tiden vise.