EU indleder sag mod medlemslande med for høj gæld – Frankrig er i fokus
Af Michael Skovgaard
EU: EU-kommissionen indleder sag mod Italien, Frankrig og syv andre lande, som ikke overholder konvergensreglerne, da deres nystiftede gæld i forhold til statsbudget og BNP er for høj – det skriver Focus Online.
Ud over Frankrig og Italien bliver Belgien, Ungarn, Malta, Slovakiet og Polen også ramt. Der er allerede en sag i gang vedr. Rumænien.
På grund af Covid-19-pandemien og Ruslands angreb på Ukraine har sagen været stillet i bero indtil nu. Ifølge EU‘ regelsæt må et medlemsland højst oparbejde ny gæld svarende til 3 procent af BNP, og i 2023 har 12 medlemslande i EU overskredet denne grænse.
Sagen omhandler dog kun syv lande indtil videre, da flere andre faktorer kan være i spil. Enten har overskridelsen været minimal, eller også har der været ekstraordinære investeringer. Det ungarske medie Remix News skriver således, at Polen har overskredet grænsen på grund af landets voldsomme oprustning som følge af den mulige trussel fra Rusland. Den nye sag omhandler dog ikke den generelle gældsætning i EU-landene.
Ifølge reglerne må statsgælden generelt ikke overskride 60 procent af BNP. Flere sydeuropæiske lande har i lang tid ligget over over denne grænse, men indtil videre har det været uden konsekvenser. Belgien er også et kronisk skyldnerland, men det er åbenbart gået under radaren i debatten, muligvis fordi EU-hovedkontoret ligger i Bruxelles.
Frankrig er en af de store syndere her med 110 procent og overgår dermed Spanien. Kun Italien og Grækenland ligger over med godt 140 procent. Frankrig har haft et kronisk underskud i gennem flere årtier og har som en toneangivende stormagt i EU ikke formået at bringe balance i regnskabet. En væsentlig årsag er landets manglende evne til at indføre nødvendige reformer. Det gælder blandt andet nogle meget favorable pensionsordninger, som er langt mere gunstige sammenlignet med resten af EU-landene.
Tyskland ligger på godt 60 procent her, og mht. nystiftet gæld er tallet 1,6 procent. Den tyske „Schuldenbremse“ forhindrer også en gældsætning, som løber løbsk i lighed med Frankrig. I praksis indebærer loven, at Tyskland ikke uden videre kan øge gældsætningen, men lige nu er der stor debat i landet med henblik på at tillade yderlige gældsætning. Den økonomiske vækst stagnerer – hovedsageligt som følge af stærkt stigende energipriser efter bortfaldet af billig russisk gas.
Danmark er helt i bund mht. gæld i forhold til BNP som helhed med blot 27.2 procent. Generelt er de nordiske lande, de baltiske lande og de fleste østlande – bortset fra Ungarn i bund. Gennemsnittet for hele EU som sådan lyder på godt 82 procent ifølge tal fra det tyske finansministerium – for landene i euro-zonen dvs. lande med euro som valuta lyder tallet på 89 procent.