Donbas består af fire zoner

Den urolige Donbas region er ikke et homogent område, men et område som består af fire forskellige zoner.

 Af Søren Riishøj, lektor ved statskundskab, Syddansk Universitet

Ukraine: Donbas regionen er Ukraines ”smertensbarn”. Men hvad er det for en region, vi har at gøre med? I ”Ukrainian Week” (no.8 maj 14) giver Bohdan Butkevych os en interessant analyse.

For det første, siger han, er regionen kendetegnet ved fraværet af en betydelig klasse af intellektuelle, som kan understøtte ”idéen om Ukraine”, bidrage til at overvinde fraværet af en fælles ukrainsk identitet.

Endvidere er regionen kendetegnet ved, at urbaniseringen aldrig blev gennemført fuldt ud, med andre ord opstod aldrig et ægte arbejderproletariat, da mange blev sæsonarbejdere. De kræfter der i dag kæmper for Ukraine som stat er indbyrdes uenige, og problemet skærpes ved at de ”patriotiske” kræfter mangler støtte fra regeringen i Kiev.

De der kæmper for Ukraine som fælles stat mangler også beskyttelse. De samme problemer finder vi i Luhansk, dog med den forskel, at den region over de sidste 20 år har været kontrolleret af en partinomenklatur knyttet til Regionernes Parti og kriminelle elementer. Der er langt færre penge på spil her end i Donetsk. Luhansk er simpelt hen fattigere.

De pro-ukrainske partier har ikke været aktive i øst, det arbejde har været forsømt. Der er dog oprettet en Komite for Patriotiske Kræfter (CPFD), ligesom vi har set flere pro-ukrainske demonstrationer i Donbas-området. Der er også oprettet forskellige para-militære ”frivillige” grupperinger, for eksempel Luhansk og Donetsk territoriale forsvarsbataljoner.

Dertil kommer at den ukrainske Ortodokse Kirke (Moskva patriarkatet) har forhindret andre religiøse retninger i at være til stede i området.

Bohdan Butkevych mener, at Donbas-regionen kan opdeles i fire ”mentalt-elektorale” zoner. Den første er det klassiske kul-producerende Donbas, som begynder i Krasnoarmiisk og strækker sig til det sydøstlige Luhansk. Den region er i dag ikke særlig pro-russisk, da mange miner er lukket. Eksporten til Rusland er faldet, for Rusland selv lider under uprofitable kulminer i den russiske del af Donbas.

Den anden zone er det industrielle Donbas, der også omfatter Sloviansk og Kramatorsk og dele af Luhansk. Her finder vi store industrivirksomheder som NKMZ i Kramatorsk og Azot i Severodonetsk. Her har de pro-russiske separatister størst støtte. At støtten er stor i Sloviansk skyldes for en del byens placering langs Rostov-Kharkiv motervejen, som udgør et vigtigt trafikalt bindeled.

Den tredje zone er Priazovoa, dvs. området ved Azov Havet og nær Mariupol, overvejende et fattigt landbrugsområde. Her er en del af  befolkningen af ukrainsk og græsk afstamning. Her er støtten til separatisterne lav.

Endelig har vi landbrugsbæltet i Donetsk, der omfatter Krasnyj Lyman og de nordlige dele af Luhansk oblast. Den region består hovedsagelig af etniske nationalt bevidste ukrainere, og støtten til separatisterne er derfor ret lav. Det er da også herfra, de fleste pro-ukrainske forsvarsenheder rekrutteres.