Det polsk-russiske forhold: Er et historisk kompromis overhovedet muligt?

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland/Polen: Da Tyskland og Frankrig for nyligt foreslog at invitere Ruslands Vladimir Putin til et møde med EU’s statsledere, nedlagde flere, deriblandt Polen og de baltiske lande veto. Planen måtte opgives. EU står således stærkt splittet også i spørgsmålet om dialog eller ej med Rusland. Spørgsmålet er om dette forhold overhovedet lader sig ændre.

Udsoningen mellem Frankrig og Tyskland fremstår som et eksempel til efterfølgelse. At overvinde og tilgive historiske traumer lande imellem er helt centralt for at skabe fred mellem stater. Spørgsmålet bliver rejst i en analyse i Carnegie Endowment (6.8.2021). 

For godt 10 år siden var forholdet mellem Rusland og Polen klart bedre, i hvert fald kendetegnet ved møder og dialog på øverste politiske plan. Putin fordømte Hitler-Stalin-pagten og mødtes med Polens daværende ministerpræsident i Smolensk for at mindes 70-året for massemordet på polske militærfolk i Smolensk. Den begivenhed endte tragisk med flykatastrofen, der kostede bla. daværende præsident Lech Kaczynski og hans kone livet.

Lederen af den russiske ortodokse kirke kom dengang på besøg i Polen. Og der blev oprettet en historiker-kommission for at skabe gensidig forståelse og bane vej for overvindelse af de dybe historiske uoverensstemmelser. Men snart blev forholdet forværret, især efter at Lov og Retfærdighedspartiet overtog regeringsmagten og forholdet mellem Rusland og Vesten samtidig blev alvorligt forværret efter Putins genvalg i 2012 og udviklingen i Ukraine med Maidan og den russiske annektering af Krim.

Meningsmålinger har vist, at 74 pct. mener, at Polen igennem historien har lidt mere end andre lande, selv 67 pct. af de unge deler synspunktet. Mange i Polen betragter kompromis og pragmatisme som uværdigt. Den hårde linje derimod er udtryk for værdighed, ære og pligt over for sit land. Konspirationsteorier har fået godt fat. Også forholdet til jøderne har ændret sig. I 1992 mente 46 pct., at jøderne havde lidt mest, i 2021 er tallet 26 pct. 39 pct. af de adspurgte mener, at historikere der diskrediterer Polen, bør straffes.

De bakker hermed op om ”Holocaust-loven” fra 2018 og andre love, der gør det strafbart at tolke historien i strid med de officielle vurderinger, fx at kalde koncentrationslejrene ”polske”. Skolebøger om historie censureres også. Love af samme type finder vi i flere andre lande, eksempelvis i Ukraine og Rusland. Hvor Rusland meget fortolker historien ud fra militære sejre, fx den ”store fædrelandskrig” mod nazisterne, lægger den officielle historiepolitik i Polen større vægt på lidelser og andre landes overgreb. Begge lande betragter sig selv som ”exeptionelle”.

Polen har også haft meget svært ved at overvinde de historiske uoverensstemmelser med Tyskland, spørgsmålet om erstatninger fra Tyskland spøger stadig. Hertil kommer de alvorlige historiske uoverensstemmelser med Ukraine især omkring massemordene begået under 2. verdenskrig.

Polen (og Rusland) er bestemt ikke alene om problemerne. Som sagt, historisk udsoning er ikke umuligt, men lige nu mildt sagt vanskeligt. Ungarn har sit dybe ”Trianon-kompleks”, vreden over de grænsedragninger der blev bestemt i 1920. Og landene på Balkan har stadig deres stridigheder om historien.