Den svære kunst at forudsige fremtiden

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Ukraine: Krigen i Ukraine har sat yderligere fokus på det at forudsige fremtiden. Svært har det altid været, og det er bestemt ikke blevet nemmere i den endnu mere komplekse verden, vi har at gøre med i dag. “The fallacy of extrapolation”, dette at tage fejl, er nærmest blevet hverdagskost. Nogle iagttagere er, som beskrevet i artikler i “Foreign Affaires, forfaldet til ønsketænkning og overdreven optimisme, andre har haft tendens til at overdrive trusler og forfalde til pessimisme.

Den missilkløft, der blev skrevet og talt om omkring 1960 viste sig som bekendt at være falsk. Da Michail Gorbatjov kom til i 1985, var der meget få, selv dygtige samfundsforskere, der var i stand til at forudse murens fald blot 4 år efter og efterfølgende Sovjetunionens fald. Erich Honecker erklærede i januar 1989, at DDR ville bestå i endnu 50 eller måske 100 år. Det var ren ønsketænkning. Václav Havel mente, at kommunismen i Tjekkoslovakiet ville være i endnu flere år. Det var bestemt ikke ønsketænkning, Havel ønskede inderligt at “realsocialismen”, som systemet blev kaldt, ville falde og for evigt.

Da muren faldt, oplevede vi udbredt eufori og stærkt overdreven optimisme. Francis Fukuama talte om historiens død og det liberale demokratis sejrsgang overalt i verden. Han har siden erkendt, at han dengang var blevet grebet af “tidsånden”, af overdreven optimisme, som også er kaldt “optimism bias”.

Det viste sig siden mindre problematisk at overdrive trusler end at forfalde til overdreven optimisme. Om ikke andet kunne våbenindustrien, det militær-industrielle kompleks nyde fordele. Det har vi helt tydeligt kunnet se i forbindelse med vurderinger af Kina’s fremtid, ikke mindst den økonomiske. Da Putin afløste Jeltsin i 1999 skrev Daniel Treisman, at Putins efterfølger ikke ville være i stand til at ændre ret meget. “After Yeltsin comes …. Yeltsin”, hed det i overskriften til en artikel i “Foreign Affaires”.

Vi oplever det helt tydeligt, når det gælder vurderingerne af Ruslands militære styrke, og det uanset Ruslands store problemer på slagmarken under krigen i Ukraine.  Op til invasionen forfaldt den militære og politiske elite i Rusland til stærkt overdreven optimisme, en tro på hurtig sejr via en “Blitzkrieg”. Her omkring 1 året for den russiske invasion skorter det bestemt ikke på bud på fremtiden.

Officielt tror Kiev på en sejr på slagmarken. Det kan meget vel vise sig at være udtryk for overdreven optimisme. Meget få tror på russisk sejr, højst et “begrænset nederlag”. En bindende og forhandlet fredsaftale er ikke sandsynlig. Helt personligt tror jeg mest på “Korea-scenariet”, at krigen på et tidspunkt ebber ud, at vi får en våbenstilstandslinje i det østlige Ukraine og derefter en ustabil overvejende Ikke-krigstilstand med hybrid krig og fortsat risiko for åben krig på et eller andet tidspunkt.

Verden savner desværre et aktivt og ansvarligt diplomati og dygtige mæglere. Måske de dukker op, den dag krigstrætheden melder sig for. Vi har da lov at håbe.