Centraleuropæisk indblik: Ungarsk-amerikansk ”udvisningskrig”

USA afviser indrejse for seks unavngivne personer med forbindelse til den ungarske regering. Sagen skaber røre i Ungarn og sætter en fornyet fokus på den ungarske regering under ledelse af Viktor Orbán.

Af Søren Riishøj, lektor i statskundskab, SDU

Ungarn: At USA indfører sanktioner over for en NATO-allieret og et EU-medlem lyder umiddelbart uvirkeligt, men for et par uger siden afviste USA ikke desto mindre indrejse for seks ikke-navngivne regeringsansatte fra Ungarn.

Amerikanernes anklage mod de pågældende er et forsøg på bestikkelse over for en amerikansk ejede virksomhed. I henhold til ”proclamation 7750” vedtaget i 2004 under George W. Bush, kan det forbydes ”corrupt individuals” og deres familjer at rejse ind i USA, og de pågældendes navne behøver ikke at offentliggøres, heller ikke begrundes for at afvisningen er gældende.

Sagen har fyldt rigtig meget i de ungarske medier. En af de formodede afviste, Anikó Vida, er fra det ungarske told- og skattevæsen, og anklagerne om korruption er efter alt at dømme forbundet med netop skattebetaling.

Måske skal sanktionerne over for de pågældende personer også ses i sammenhæng med, at det amerikansk-ungarske forhold ikke er for godt. Viktor Orbán og Fidesz er imod vidtgående sanktioner over for Rusland, og har kritiseret myndighederne i Kiev og deler et vist stykke Putin’s national-konservative ideologi. Det er amerikanerne ikke specielt begejstrede for. Amerikanerne har bestemt heller ikke været begejstrede for det illiberale demokrati, der praktiseres i Ungarn, og den kritik går tilbage til tiden før dramaet omkring Ukraine.

Ungarns udenrigsminister Péter Szijiárto har i de sidste uger gjort sig store diplomatiske bestræbelser for at få dæmpet og lukket sagen. János Lázár har over for parlamentet erklæret, at Ungarn er en strategisk partner for USA og samarbejder tæt omkring NATO-spørgsmål, Afghanistan, gasleverancer til Ukraine, men han fremfører også en skarp kritik. Han hævder, at vi har at gøre med ulige partnere, og at amerikanerne gør brug af ”gendarm pertue”, et udtryk der blev brugt i mellemkrigstidens Horty-regime om herremændenes undertrykkelse af bønderne.

Orbán mener, at det er forkert, at vi ikke får oplyst navnene og heller ikke får begrundelserne for afvisningerne. Orbán og Ungarn fortsætter i det hele taget sin egen kurs. Parlamentsformanden Lászlo Kover har endnu engang sammenlignet Bruxelles med Moskva før 1989.

Ungarn har lukket sin ambassade i Estland, men til gengæld åbnet et kulturcenter og handelsagentur på Nordkypern, der som bekendt kun anerkendes som en selvstændig stat af Erdogans Tyrkiet. Det må tolkes som et tegn på tilnærmelse mellem Orbán og Erdogan, en alliance mellem to ”udstødte”.

Om sagen med de seks udviste er politisk begrundet, eller der i virkeligheden kun er tale om korruptionssag, bliver måske aldrig opklaret, men sagen har utvivlsomt skabt røre i de ungarske medier og sætter en ny fokus på den ungarske regering.