Centraleuropæisk indblik: Tjekkiet og flygtninge

 

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Tjekkiet: Tjekkiet har, som de andre Visegrad-lande, kategorisk afvist at være med i et EU-kvotesystem for modtagelse af flygtninge, men den tjekkiske regering har accepteret at modtage 1700 flygtninge frem 2017 og har i den forbindelse taget de første skridt.Bakket op af de kirkelige organisationer rejser flere delegationer i begyndelsen af august til flygtningelejre i Jordan og Kurdistan for at udvælge det første hold flygtninge. Kirkerne vil efterfølgende medvirke ved indkvarteringen i Tjekkiet.

Men, siger den tjekkiske indenrigsminister Milan Chovanec, det hele skal ske organiseret og koordineret med andre EU-lande, dvs. når EU giver grønt lys. Tjekkiet skal ikke være isoleret i EU, når det gælder indvandring, siger Chovanec.

I de sidste uger har de tjekkiske grænsevagter arresteret illegale flygtninge, og netop ukontrolleret illegal indvandring er frygtet. Den skaber ekstra udbredt frygt og modstand i den tjekkiske befolkning.

Som i andre EU-lande er modtagelse af flygtninge bestemt ikke en vindersag for siddende regeringer. Iflg. Dublin-konventionerne kan Tjekkiet sende en del flygtninge tilbage til Østrig, hvis Østrig er første asyllandet. Det er sket før, men Østrig føler, at landet ikke har den tilstrækkelige modtagelseskapacitet.

I Tjekkiet er mobile indkvarteringer blevet opstartet, ligesom flygtningecentre er blevet genåbnet i Vysni Lhoty i Nordmähren og Balkova i det vestlige Tjekkiet.

I de kommende uger vil den tjekkiske regering holde møder om emnet med lokale myndigheder, kirkelige organisationer og på tværs af de involverede ministerier.

Kilde: CTK