Bulgarien forbyder at fremme LGBT+ i skolerne

Bulgarien: Den 7. august vedtog bulgarske deputerede ændringer til loven om skole- og førskoleundervisning. Den forbyder promovering af, hvad de betegner som “ikke-traditionel seksuel orientering” i skolerne og således forbyder promovering og omtale af LGBT+ i skolerne. Loven forbyder “direkte eller indirekte, at fremme eller tilskynde ideer og meninger relateret til ikke-traditionel seksuel orientering og/eller ikke-biologisk kønsidentitet i uddannelsessystemet.”

Ændringerne, der af nogle ikke-statslige organisationer og parlamentsmedlemmer beskrives som diskriminerende og i modstrid med både europæisk og bulgarsk menneskerettighedslovgivning, afspejler lignende restriktioner, der blev vedtaget i Rusland. De nye bestemmelser blev støttet af partiet Vazrazhdane såvel som andre partier, herunder GERB, det bulgarske socialistparti (BSP), “Der er sådan et folk” (TISP) og forskellige fraktioner af Bevægelsen for Rettigheder og Friheder (DPS). Lovændringen blev vedtaget med et betydeligt flertal. 159 parlamentsmedlemmer stemte for lovforslaget, 22 stemte imod og 12 undlod at stemme.

De seneste dage, umiddelbart efter vedtagelsen af loven , samledes der demonstranter uden for Bulgariens parlament for at protestere mod loven. ota

Share This