Britisk premierminister: Ukraine er fortsat på vej mod et NATO medlemskab

Keir Starmer Foto: Prime Ministers office

Ukraine: Ukraine er fra Londons perspektiv fortsat på en “irreversibel vej” til NATO. Det forsikrede den britiske premierminister Keir Starmer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj i en telefonsamtale mellem de to politikere i dag.

Premierministeren gentog Storbritanniens forpligtelse til, at Ukraine er på en irreversibel vej til NATO, som aftalt af de allierede på topmødet i Washington sidste år, står der i en pressemeddelelse udgivet af den britiske premierministers kontor i dag. Premierminister Starmer sagde desuden, at Storbritannien er parat til at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Ukraine har ifølge ham brug for stærke sikkerhedsgarantier og yderligere militær bistand.

Starmer sagde senere, at hans holdning til Ukraines medlemskab af NATO også var “NATOs holdning”, og at Hegseths ord ikke ændrede noget ved det. “Ingen forventede, at det (Ukraines NATO-medlemskab) ville være øjeblikkeligt. Det vil være en rejse over tid,” sagde den britiske premierminister, ifølge Kyiv Independent. ota

Share This