Borell og EUs sanktioner mod Ungarn

Josep Borell Foto- Institut Barcelona d’Estudis Internacionals

Ungarn: Som tidligere omtalt i mreast.dk bliver Ungarn og Viktor Orbán udsat for sanktioner fra andre EU lande og fra EU centralt og ikke mindst fra EUs topdiplomat, spanieren Josep Borell. Det skyldes, som det bliver formuleret af kritikerne, Ungarn’s “solodiplomati” og “ukoordinerede handlinger”, især når der gælder krigen i Ukraine og forholdet til Rusland og Kina. Andre lande, herunder Danmark, vil under det ungarske EU-formandskab i protest mod Orbán  “downgrade”, dvs. ikke deltage i møder på ministerniveau, heller ikke i uformelle møder, der er planlagt til at finde sted i Budapest.

EUs udenrigsministermøde den 22. juli, blev afholdt i Bruxelles. 13 lande ønskede mødet afholdt i Budapest, uanset at de fleste af dem er kritiske over for Orban. Så heller ikke Orbán-kritiske lande optræder nødvendigvis enigt. Enkelte, formodentlig med de baltiske lande i spidsen, luftede tanken om at holde udenrigs-og forsvarsministermødet i Kiev. Efter mødet mandag erklærede Peter Szijarto, at Ungarn, uanset al boykot, fortsat afviser flertallets “pro-war” politik i forhold til Ukraine. Han ønsker ikke at såre nogen, men under mødet med sine kollegaer følte han at have været i “en børnehave”.

Borell understregede, at Ungarn iflg. EU-traktatens paragraf 24.3 er “bundet til” at følge den fælles udenrigs-og forsvarspolitik, men direkte adspurgt, om Ungarn har brudt EU-traktaten svarede han uklart og tåget”, at det der er hændt “belong to the realm of lack og loyal cooperation” – hvad det så end betyder i praksis. Det næste uformelle møde mellem forsvars- og udenrigsministrene 28.-30. august bliver heller ikke afholdt i Budapest, men Ungarn vil dog, trods boykot, deltage i mødet. Søren.Riishøj

Share This