Assad’s fald, et nederlag for Rusland og et “no win” for USA

Rusland: Assad’ fald og omvæltningerne i Syrien er et nederlag for Rusland. Det understreges igen og igen i danske medier. Men som påpeget i internationale medier og tænketanke, fx “Responsible Statecraft”,  er USA i højeste grad  også udfordret. Flere oprørsledere fra Hayat Tahrir al Sham (HTS) er på USAs terrorliste. Så lige nu ser Joe Biden “tiden an”.  

Rusland har baser i Syrien, i Tartus og Khmeimim. De to baser skal være omringet, indtil videre ikke mere end det. Det rapporteres, at Moskva og HTS skal være blevet enige om at garantere basernes sikkerhed. Om den aftale holder, ved vi ikke. Moskva har også noteret, at demonstranter  indtil nu ikke har angrebet Rusland’s ambassade i Damaskus, kun Iran’s. Måske vil de nye magthavere i Syrien acceptere baserne mod at få billig olie og gas fra Rusland. Rusland er næppe interesseret i at engagere sig i interne etniske og religiøse konflikter i Syrien.

Erfaringerne fra Afghanistan skræmmer ikke alene Rusland, også USA. Det kurdiske spørgsmål er vigtigt for USA og for Tyrkiet. Tyrkiet ser gerne de 3-5 millioner syriske flygtninge vende tilbage til hjemlandet. Rusland håber og tror, at Erdogan vil presse de nye magthavere til en moderat linje over for Rusland. Noget tyder på, at det sker. Assad har som bekendt fået asyl i Rusland. Vadum Kolyuzon, leder af IAMP centrer ved det diplomatiske akademi under det russiske udenrigsministerium anlægger en forsigtig og ret optimistisk tone. Holdningerne til Rusland i Syrien er ikke som udgangspunkt negative, siger han. Rusland har trods alt ikke arbejdet tæt sammen med Iran og Hezbollah.

Han mener, at Rusland har optrådt forsigtigt i Syrien. Donald Trump har ikke indtil nu angrebet Syrien her i forbindelse med Assad’s fald. Han ser gerne amerikanske tropper forlade Mellemøsten som led i sin “America first” strategi. Analytikere peger på den store forskel mellem Syrien og Ukraine. Ukraine har langt større strategisk interesse for Moskva. Her foregår regulære kampe mellem russiske og ukrainske styrker og samtidig en “proxy war” med Vesten , også på russisk territorium. Søren.Riishøj