Året der gik i polsk politik – 2019 – del 4

Af Michael Hardenfelt

Nobelpris i litteratur
Lige før parlamentsvalget i oktober modtog den polske forfatter Olga Tukarczuk en nobelpris i litteratur. Hun er kendt i Polen, men ikke så kendt, at folk i almindelighed er inde i hendes forfatterskab, så efter at valget af modtager til Nobelprisen 2018 var offentliggjort styrtede læserne ind i boghandlerne, for at gøre sig bekendt med hendes let drømmende stil. Det officielle Polen forsøgte at smile venligt, men er ikke umiddelbart begejstret for en litterær celebritet, som bekender sig til vegetarisme, grønne ideer og feminisme og hyppigt deltager i de polske Lighedsparader (som nogenlunde svarer Copenhagen Pride). Hendes opfordring til at stemme på oppositionen har dog næppe flyttet mange stemmer – man ved allerede, hvilken lejr Olga Tokarczuk befinder sig i, og nationalistiske grupper har længe haft hende på sigtekornet. 
Olga Tokarczuk angribes her for at ødelægge Polens omdømme som et tolerant og frihedselskende land, specielt på baggrund af den historiske murstensroman ”Jakubs Bog”. Tokarczuk udstiller her ikke bare jødehadet i Polen, men udpeger også Polen som en ekspansionistisk stat og kolonimagt, noget som står i skarp modstrid med den officielle selvopfattelse af Polen som et evigt offer for andre staters aggressioner. Hvis man er polsk nationalist er en sådan holdning meget u-polsk, specielt hvis man risikerer, at den læses af udlændinge. 
Hverken Kulturministeren eller Præsidenten har indtil nu inviteret Nobelprismodtageren, hvilket måske kan undskyldes med, at de er bange for, at hun vil bruge en sådan invitation til politiske formål. Enkeltmedlemmer af regeringspartiet har dog været ude med angreb på Tokarczuk, og fx. parlamentsmedlem Arkadiusz Mularczyk fra PiS har udtalt, at det svenske Akademi i forbindelse med deres hyldesttale til Tokarczyk burde have undskyldt for svenskernes krigsførelse og tyverier af kunstgenstande i 1650’erne. 

Præsidentvalget næste år
I løbet af sommeren 2020 skal der afholdes præsidentvalg i Polen. Det står hævet over enhver tvivl, at den nuværende Præsident Duda genopstiller og støttes af regeringspartiet. Belært af erfaringerne fra sin forgænger i embedet, som tog sin valgsejr for givet, er Duda allerede begyndt at føre kampagne, og rejser for øjeblikket provinsen tynd, hvor han sørger for at uddele flest mulige håndtryk til lokale dignitarer. 
Donald Tusk meldte i november ud, at han ikke deltager i næste års præsidentvalg, og han har nok gode grunde til dette. Først of fremmes identificeres Tusk som liberal, og selv om han for nylig har erklæret, at han med alderen er blevet mere socialdemokratisk, vil dette næppe overbevise den store vælgergruppe, som støtter et ”solidarisk Polen”. Med sine mange år i polsk politik har Tusk også været igennem sine affærer og upopulære beslutninger, hvilket har givet ham en betydeligt negativt vælgergruppe, som ikke stemmer på ham, om så Djævlen selv stiller op som modkandidat. Tusk har også prøvet at tabe et præsidentvalg, og efter sine år i den europæiske topledelse har han næppe lyst til at gentage en sådan præstation. 
Venstrefløjen har ikke besluttet med sig selv, hvem der skal opstille. Det har længe været forventet at Robert Biedron fra partiet Forår stiller op, men det ser ud til at han foretrækker at blive i Bruxelles, og er nok også et udtryk for at han nu anser sig selv for en så tung deltager i det politiske spil, at han ikke vil risikere et alt for ydmygende nederlag. De samme overvejelser har Zandberg formodentligt gjort sig, i hvert fald har han meddelt, at det endnu ikke er tiden for ham at opstille som præsidentkandidat.
Efter at Tusk har takket nej har Borgerplatformen efter et internt primærvalg besluttet sig for opstille Małgorzata Kidawa-Błońska, som også var partiets kandidat til premierminister ved parlamentsvalget i oktober. Det er en erfaren politiker, som uden tvivl vil være i stand til at løfte opgaven på en professionel måde. 
Lederen af Bondepartiet, PSL, opstiller partiets leder, Władysław Kosiniak–Kamysz, som nok vil kunne trække nogle konservative stemmer fra regeringspartiet. 
Konføderationen Frihed og Uafhængighed har heller ikke besluttet sig endnu, men det vil ikke være overraskende, hvis den aldrende Janusz Korwin-Mikke endnu en gang prøver lykken i et præsidentvalg. 
Indtil videre har opinionsundersøgelserne været teoretiske, dvs. vi kender endnu ikke alle kandidaterne, men umiddelbart forventes det nok, at både den siddende præsident Andrzej Duda og Małgorzata Kidawa-Błońska går videre til 2. valgrunde.