Albanien, udsigt til Edi Rama ved magten også efter næste valg

Albanien: Albanien er et lille men geopolitisk meget vigtigt placeret Balkan-land. Landet har over årene fået betydelig bistand udefra, men kæmper stadig med høj korruption, stor arbejdsløshed og med meget store problemer med at få demokratiet og retssystemet (‘rule of law”) til at fungere. Medierne er stærkt politiserede, og civilsamfundet har ringe vilkår. Oppositionslederne Sali Berisha og Ilir Meta er konstant i fare for at blive retsforfulgt og udgør bl.a. derfor ikke nogen større fare for Edi Rama og hans regering der er ledet af Socialistpartiet. Edi Rama (f. 1964) har haft regeringsmagten i mere end et årti, og alt tyder på, at han beholder den efter valget i 2025. Det vil i givet fald ske til trods for, at halvdelen af albanerne ikke bryder sig om ham, skal vi tro meningsmålingerne.

Målt pr. Indbygger er Albanien det land i Central-og Sydøsteuropa, der har fået størst økonomiske støtte udefra. Men lander er fortsat hårdt ramt af “State capture’, for en lille korrupt gruppe har sat sig på statsmagten. Albanien er et godt eksempel på, at geopolitik tæller. Landet er højt agtet i vestlige lande og i NATO. Italien har indgået aftaler med Albanien om oprettelse af centre for flygtninge. Albanien står, modsat Ungarn, for en meget pro-atlantisk politik. SPAK, antikorruption enheden, støttes og styres af USA. Mange dømt for korruption er flygtet til udlandet.

Siden 2008 e, iflg. Eurostat, 700.000 albanere “flygtet med fødderne”, rejst til rigere EU lande og til USA for at få arbejde. 27 pct. af de unge er fortsat arbejdsløse. Indtægter skabes i høj grad via turisme. Investeringer i infrastruktur tæller også. De Forenede Arabiske Emirater (UAE) planlægger at investere 2 mia. dollar i denne sektor. Albanien har satset meget på bygge-og anlægsarbejder, men forsømt forskning og uddannelse til gavn for de unge. Søren.Riishøj