30 år efter Gorbatjov’s perestrojka

I 1985 præsenterede den dengang nyvalgte partisekretær Michail Gorbatjov sit perestroika-projekt. I dag befinder Rusland sig i en udvikling, som godt kan minde om Sovjetunionen for 30 år siden

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Rusland: Da den sovjetiske partisekretær Michail Gorbatjov præsenterede sit perestrojka-projekt, vakte det opsigt både hjemme og ude. Det oprindelige projekt havde i begyndelsen sine grænser, for systemet som sådan skulle ikke ændres.

Blev der eksempelvis stillet spørgsmål ved selve fundamentet, den leninistiske arv, lød svaret: ”Meget interessant, meget interessant – men tiden er ikke inde til at gøre det endnu”.

Vjaceslav Kostikov beskriver alt dette i en jubilæumsartikel i den russiske ugeavis ”Argumenty i Fakty”, hvor han, ganske overraskende, helt åbent drager paralleller til Rusland i dag.

Forsyningen med basale varer var et alvorligt problem, da Gorbatjov i sin tid igangsatte sit projekt. Vestlige politikere mødte det med skepsis, så det som et tøbrud, men ventede sig ikke de store reformer.

På det tidspunkt rasede der jo kold krig mellem øst og vest; der var sovjetiske soldater i Afghanistan og undtagelsestilstand i Polen, som dog var ved at synge på sidste vers.

I 1986 besluttede USA i samarbejde med Saudi-Arabien at sende så meget olie på markedet, at prisen faldt ned til 10 dollar tønden. Det alene indebar et økonomisk tab på ikke mindre end 25 milliarder dollar om året, og det alene var, siger Kostikov, nok til at umuliggøre gennemførelsen af perestroika.

Oven i det kom så kommandoøkonomien og den udbredte modstand inden for det kommunistiske parti.

Parallellen til dagens Rusland berøres i artiklen, og Kostikov holder sig ikke tilbage. Putin’s regime er et ”de facto ét-parti regime”, siger han, meget lig det der rådede da Gorbatjov kom til.

Det russiske parlament er i dag stadig underlagt ordrer fra Kreml, og guvernørerne rundt omkring i Rusland bestemmer ganske som kommunistiske obkom-sekretærer i sin tid. Talen om domstolenes uafhængighed er tom, især når det drejer sig om korruptionsbekæmpelse.

Ikke desto mindre har Putin høj opbakning i befolkningen, konstaterer Kostikov. Hans politik sigter mod at fastholde stabilitet, noget som er vigtigt for russerne, som har været igennem de hårde Jeltsin-år i 1990`erne.

Specialister fra det sociologiske institut, RAH, har undersøgt befolkningens holdninger til den nuværende krise, og de når frem til, at de fleste russere forholder sig yderst pragmatisk og tålmodigt. Hos mange er der et ønske om et stærk og patriotisk parti.

Problemet, siger Kostikov, er at stabilitet let kan føre til stagnation (”zastoi”) ganske som op til 1985. Den økonomiske krise er anderledes, men i hårdhed meget lig den i 1980erne, og på samme måde som dengang, er Rusland ramt af sanktioner og faldende oliepriser.

Disse er igen igangsat af Saudia-Arabien og USA, dengang for at vælte ”ondskabens imperium”, i dag det nogle kalder Putin’s ”terroregime”.