Moldovas nedtur efter valget

Det seneste valg i Moldova har ikke bragt landet nærmere EU, tværtimod har valgresultatet skabt en situation, som gør det umuligt at gennemføre reformer af moldaviske samfund

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

Moldova: Moldova har over de sidste år modtaget mest økonomisk støtte af EU. Landet havde frem til valget sidste år en erklæret pro-europæisk regering.Målet for EU var at styrke landet og vise over for omverdenen, at EU gør en forskel, og at Moldova kan gennemføre et moderniseringsprogram, der hæver landet økonomisk og viser vejen for det krigs- og krisehærgede Ukraine.

Valget i november 2014 har dog ikke bragt Moldova nærmere modernisering og europæisering, tværtimod.

Som beskrevet af Kamil Calus i en kommentar for det polske Centrum for Øststudier (OSW) fik Moldova efter valget en ny to-parti regering bestående af det liberal-demokratiske parti (PDLM) og det demokratiske parti (PCRM) og ledet af den forholdsvis ukendte og svage Chiril Gaburici, som resignerede i sidste uge.

Der er tale om en mindretalsregering, der stiltiende accepteres af kommunisterne – forudsat at partiet får sig betalt for sin støtte.

Et tredje liberalt parti blev holdt ude, og den tidligere erklærede reformvenlige ministerpræsident Iuri Leanca ligeså. Resultatet er, skriver Calus, at moldavisk politik reelt bestemmes af to politikere og oligarker, Vladov Filat (lederen af PDLM) og Vladow Plahotniuc, milliardær og de facto leder af PDM.

De to ser ingen interesse i at inddrage Leanca, da hans reformer ses som en trussel mod deres forretningsinteresser.

Det regnes heller ikke for sandsynligt, at Leanca er i stand til at skabe en tilstrækkelig stærk modvægt mod den ny regering bl.a. fordi også medierne styres af oligarkerne.

Derfor søges der dannet en helt ny pro-reform partiformation med navnet Moldaviens Europæiske Folkeparti. Den ny regeringskonstruktion har gjort reelle forandringer umulige, for eksempel inden for retsvæsen, den finansielle sektor og staten og har skadet Moldova’s relationer til EU.

For EU er udviklingen i Moldova et føleligt nederlag og bestemt ikke en løftestang for her og nu at forøge strømmen af penge til Ukraine, der slås med helt samme problemer som Moldova, frem for alt oligarkerne, krigen i Østukraine og den udbredte korruptionen.

Ifølge Corruption Perception Index fra Transparency International lå Moldova målt efter korruption i 2009 på 89. pladsen, i 2014 på plads nr. 103!

Med valget er der blevet (re)etableret den klassiske post-sovjetiske ”virtuelle” model. Og det i en form Moldova ikke har kendt siden uafhængigheden siden 1991.