Hviderussisk økonomi på vej i krise

En husfacade i Minsk Foto: Ota Tiefenböck

Det går ikke så godt for den hviderussiske økonomi viser de seneste økonomiske nøgletal for 2013.

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, Syddansk Universitet

De økonomiske nøgletal for 2013 viser endnu engang, at den helt særlige hviderussiske økonomiske model ikke har det helt godt. Mangel på økonomiske og institutionelle reformer på hjemmefronten, fortsat afhængighed af ydre faktorer, ineffektiv politik over for nøglesektorer i økonomien, eksempelvis olieindustri og kemisk produktion, det er blot nogle af nøgleordene, som fører til nye alvorlige problemer for de hviderussiske offentlige finanser.

Svaghederne i den hviderussiske økonomi er frem for alt af strukturel karakter. Lukasjenko fører økonomisk politik, der fører tankerne tilbage til før 1991. Varesortimentet i eksporten er alt for snævert, reformer udebliver og de forskellige forsøg på at opnå økonomisk effektivisering virker ikke.

Mulighederne for mere eksport til Rusland er lavere nu, da Rusland er blevet medlem af WTO. Det gælder selvom, Hviderusland er medlem af toldunionen med Rusland. Den økonomiske vækst i 2013 var på blot 0.9 procent, mod planlagt 8,5 procent, det laveste niveau siden 2009. Tallene for eksport og vareomsætning er ligeledes i minus. Landets vigtige eksport til EU-landene, der bygger på import af russisk olie, faldt med ikke mindre end 40 procent.

Den beskedne vækst på 0.9 procent blev primært opnået gennem brug af seddelpressen og stimulering af forbruget via højere lønninger, en stigning på 15.8 procent. Den politik medførte dog i 2013 uacceptabel høj inflation på 16 procent, faldende valutareserver og yderligere vækst i udlandsgælden.