Bus sprængt i luften i Østukraine
Ukraine: En passagerbus på ruten mellem Artemovsk og Horlovka i det østlige Ukraine er onsdag aften sprængt i luften, angiveligt fordi bussen ramte en vejsidebombe. Der var 26 passagerer med i bussen hvoraf tre har mistet livet. Ifølge de ukrainske myndigheder blev bussen straks efter ulykken beskudt af oprørernes styrker med det resultat, at fire mistede livet mens 19 blev såret, skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.
Oprørerne beskylder de ukrainske styrker for at stå bag angrebet på bussen. Ifølge oprørerne, som henviser til borgmester i Artemovsk, Elene Golovkina, er bussen blevet sprunget i luften af ukrainske styrker. ota