EU afviser Ungarns atomkraftværk-aftale med Rusland
Ungarn/Rusland/EU: EU-Kommissionen har besluttet at blokere for en aftale mellem Ungarn og Rusland om udbygning af det ungarske atomkraftværk Paks. Det skriver Financial Times.Rusland og Ungarn traf sidste år en aftale om udbygning af det ungarske atomkraftværk med to nye atomreaktorer, en kontrakt til en værdi af 12 milliarder euro.
Beslutningen, hvis detaljer er hemmelige, er ifølge Financial Times blevet truffet i sidste uge og skyldes blandt andet Ungarns planer om kun at importere atombrændsel fra Rusland.
Kritikerne af projektet nævner ligeledes, at aftalen vil forstærke Ungarns energi afhængighed af Rusland, samt Ruslands brug af energipolitik til at splitte Europa.
Beslutningen forventes at forstærke den i forvejen anspændte stemning mellem Rusland og EU og mellem Ungarn og EU. ota