Våbenhvile i Ukraine i fare
Ukraine: Ukraine vil på grund af oprørernes fortsatte beskydninger af blandt andet Debaltsevo, foreløbigt ikke fjerne tunge våben fra demarkationslinien i Østukraine. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Unian.”Der kan ikke være tale om at fjerne tunge våben, hvis oprørerne fortsætter med at skyde på os fra deres kampvogne, siger militærets talsmand Vladislav Seleznjov.
Ifølge aftalen fra Minsk torsdag skulle begge parter flytte alt tungt våben henholdsvis 50 og 70 kilometer fra demarkationslinien.
Oprørerne forlanger at Ukraine afslutter sine operationer i Østukraine, og at de ukrainske soldater, som er omringet i Debaltsevo forlader området.
Der meldes også om sammenstød andre steder i Østukraine, de ukrainske styrker har meddelt at våbenhvilen nu er blevet brudt 112 gange. ota