Ukraine forbereder sig på krig
Ukraine: Den ukrainske premierminister Arsenij Jatsenjuk forbereder Ukraine på krig. Ukraine skal gøre sig klar til at omstille landets økonomi til krigs formål, siger Arsenij Jatsenjuk. Det skriver det ukrainske nyhedsbureau Ukrinform.
Arsenij Jatsenjuks meddelelse kommer som svar på separatisternes leder i den såkaldte Donetsk Folkerepublik, Alexander Zachartjenko, som tidligere fredag meddelte, at oprørerne ikke længere ønsker at forhandle våbehvile med de ukrainske styrker og vil udvide kampzonen til at omfatte hele Donetsk området.
Arsenjij Jatsenjuk har bedt de regionale guvernører om at indsende deres planer for mobilisering af den nationale økonomi til krigsregime. ota