Putin vil have tungt våben væk fra Østukraine

Illustrationsfoto

Illustrationsfoto

Rusland: Den russiske præsident Vladimir Putin opfordrer det ukrainske militær og seperatisternes styrker i Østukraine til at træffe en aftale om at stoppe kamphandlinger og fjerne tunge våben, over 100 mm kaliber, fra Østukraine. Det skriver det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS.Vladimir Putin siger også, at Rusland sammen med OSCE er parat til at udøve kontrol over tilbagetrækningen af tunge våben fra området.

Putin har ifølge ITAR-TASS henvendt sig både til den ukrainske præsident Petro Porosjenko og til lederne af de såkaldte Donetsk og Luhansk Folkerepublikker og opfordrer dem til  at iværksætte hasteforanstaltninger til at stoppe beskydning af hinandens positioner.

Der er foreløbigt ikke kommet nogen officiel reaktion på Putins opfordring hverken fra separatisterne eller de ukrainske myndigheder. ota

Share This