Stoltenberg: Fortsat russiske soldater i Ukraine
Ukraine: Der er fortsat russiske soldater i det østlige Ukraine, som støtter de prorussiske separatister. Det siger NATO´s generalsekretær Jens Stoltenberg ifølge nyhedsbureauet Reuters.Jens Stoltenberg advarer, at situationen i Østukraine fortsat er uholdbar og svær, til trods for den indgåede våbenhvile og færre sammenstød mellem det ukrainske militær og separatisterne.
Udenrigsminstre fra Ukraine, Rusland, Tyskland og Frankrig mødes i dag i Berlin for at diskutere sitautionen i Ukraine. Mødets resultat vil formentlig blive afgørende for afholdelsen af et topmøde i Kasakhstan senere i denne måned, som den ukrainske præsident Petro Porosjenko har indkaldt til tidligere. ota