Centraleuropæisk indblik: Lille by afgør Orbáns flertal
En udnævnelse til kommissær kan være en afslutning på Viktor Orbáns totredjedels flertal i det ungarske parlament. Vælgerne i den ungarske by Veszprém afgør Orbáns skæbne.
Af Søren Risshøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ungarn: Den 22. februar skal vælgerne i den ungarske by Veszprém til stemmeurnerne. Det skyldes, at den valgte kandidat, tidligere udenrigsminister og nu EU-kommissær Tibor Navrascics, har trukket sig som parlamentsmedlem, eller rettere har været tvunget til det pga. sin udnævnelse til kommissær. Derfor skal holdes valg i utide, et ”by-election”, som det hedder på engelsk.
Oppositionen ser frem til det valg med spænding, for taber Fidesz mandatet, mister Orbán sit to tredjedeles flertal i parlamentet.
Det flertal er nemlig nødvendigt for at få flere vigtige love igennem parlamentet, ikke kun grundlovsændringer, men også ændringer i de mere end 20 forskellige ”kardinallove”.
En ret, som Viktor Orbáns regering benyttede flittigt i den første valgperiode.
Den nationale valgkommission har registreret 16 partier til valget.