Ikke kun Ungarn og Slovakiet, også Rumænien og Bulgarien volder EU problemer

Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU

EU: Som omtalt i mreast.dk gjorde EU-toppen under topmødet torsdag alt for, at EU udadtil fremstår enigt og det ikke mindst, når det gælder krigen i Ukraine. Udmeldingerne var barske, men meningerne stærkt delte både mellem og internt i medlemslandene. 

Ungarn og Bulgarien fører som bekendt deres helt egen politik, satser på våbenhvile og fredsforhandlinger i Ukraine. Senest har Orbán provokeret regeringen i Polen ved at give den tidligere viceminister Marcin Romanowski asyl. Nu volder også Rumænien og Bulgarien problemer. Marcel Ciolacu, leder af Rumæniens Socialdemokratiske Parti (PSD), det største parti ved valget 1. december, har meddelt, at hans parti trækker sig fra regeringsforhandlingerne og nu støtter oprettelse af en højreorienteret regering. Hans udmelding via Facebook kom som en overraskelse for mange også inden for hans eget parti. Uden opbakning fra PSD vil det nationalliberale parti ((PNL), Frels Rumænien Unionen ((uSCR) og Ungarernes Demokratiske Alliance (UDMR) ikke kunne mønstre et flertal bag sig i parlamentet. Højrepartiet AUR, ledet af George Simon der blev næststørst ved valget, overvejer at blive en del af en ny regeringskoalition. Det vil mildt sagt ikke blive hilst velkomment i EU-toppen og heller ikke i USA, i hvert fald ikke så længe Trump ikke er flyttet ind i Det Hvide Hus.

Rumænien er geografisk et nøgleland for NATO grundet sin geografiske placering. Det liberale parti ledet af Iliu Bolojan vil også være på banen, når der skal forhandles om en ny regering. Regeringskrisen i Rumænien vedrører ikke kun sikkerhedspolitik. Rumænien er hårdt ramt af tårnhøj statsgæld og risikerer så at sige at komme “i lommen på IMF”. Regeringskrisen kommer oven i de dybt alvorlige problemer der blev skabt i kølvandet på præsidentvalget, der fandt sted en uge før valget til parlamentet. Her fik den EU-og NATO skeptiske Calin Georgescu meget overraskende flest stemmer i første valgrunde. Det var nok til at valget blev aflyst og udskudt til (efter planen) afholdelse tidligst i marts måned 2025.

Bulgarien har siden 2020 voldt EU og NATO problemer pga. kronisk politisk ustabilitet. Lige nu forsøges dannet en ny regering ledet af Bojko Borisov’s GERB, det største enkeltparti. Tidligere har Borisov støttet indgåelse af bilateral sikkerhedsaftale med Ukraine. Nu har han ændret den beslutning, afviser at sende våben og støtter våbenhvile og fredsforhandlinger og nærmer sig hermed den linje, der er valgt i Budapest og Bratislava. Bulgarien’s leder Dimitar Glavchev skulle på linje med andre EU-lande have underskrevet en sikkerhedsaftale med Ukraine, men Glavchev måtte afstå pga. mangel på opbakning fra et flertal i parlamentet. En GERB ledet regering vil være afhængig af stemmer fra Bulgarien’s Socialistparti (BSP), der helt er klart imod en sikkerhedsaftale med Ukraine. Kort sagt, den pro-atlantiske og pro-EU linje er kommet under pres, nu også i Rumænien og i Bulgarien.

Viktor Orbán var fredag på besøg i Sofia og mødte bl.a. Rumen Radev, der regnes for at være pro-russisk. Her blev, ud over Ukraine, drøftet leverancer af gas til Ungarn fra Tyrkiet via Bulgarien. Alt import af gas fra Rusland via Ukraine ophører efter all at dømme fra nytår. EU ser ud til at acceptere det, uanset protester fra Slovakiet, Ungarn og Østrig, der bliver ramt særlig hårdt. Forude venter det tyske valg, der formentlig også  i høj grad vil udfordre det liberale og socialdemokratiske mainstream i Bruxelles og indtil videre også Washington.