Præsidentvalget i Rumænien er en seriøs test af det europæiske demokrati

Rumæniens præsidentvalg er blevet annulleret pga. “indblanding fra udlandet” – en påstand som ikke er tilstrækkeligt bevist. Hvordan vil EU, som har alvorlige bekymringer over demokratiets tilstand i Ungarn og Polen, reagere på det? 

Af Ota Tiefenböck

Debat: Rumæniens præsidentvalg skal gå om. Den rumænske forfatningsdomstol besluttede at annullere præsidentvalgets første runde, hvor den såkaldt pro-russiske nationalkonservative kandidat Calin Georgescu fik 23 pct. af stemmerne, mens den proeuropæiske, men regeringskritiske, Elena Lasconi fik 19 pct. af stemmerne. Socialdemokraten Marcel Ciolacu, landets nuværende premierminister, som ifølge meningsmålinger inden valget, var valgets klare favorit, klarede ikke første runde og var således ude af kampen om præsidentposten. Annulleringen af valget skete fire dage efter, at den selvsamme forfatningsdomstol enstemmigt bekræftede valgets resultat ­– og knap to dage inden valgets anden runde skulle løbe af stablen i Rumænien, og hvor rumænske statsborgere i udlandet allerede var begyndt at stemme. Marcel Ciolacu bakker ikke overraskende op om forfatningsdomstolens afgørelse; den vil nemlig give ham en anden chance, og hvem ved, om hans modstander ved valget, Calin Georgescu, over hovedet får lov til at stille op?

Det skal nemlig bemærkes, at det langtfra ville være en ukendt praksis i Rumænien. Forfatningsdomstolen havde nemlig inden valget løb af stablen forhindret den kontroversielle Diana Iovanovici Sosoaca i at stille op til præsidentposten. Forfatningsdomstolen afgjorde, at hendes antisemitiske og anti-vestlige offentlige udtalelser – sammen med forslag om tættere forbindelser til Moskva – betød, at hun er en fare for demokratiet og landets medlemskab af EU og NATO. Sosoaca er ganske vidst noget speciel og kendt for sine kontroversielle holdninger, men i et demokratisk samfund, burde det ikke være en hindring for at stille op ved et demokratisk valg.

Men tilbage til annullering af valget, som de europæiske, herunder danske, medier er bemærkelsesværdigt meget tavse om. Hvad skete der så i dagene mellem 2. og 6. december, som blev afgørende for, at valget blev annulleret? Den 4. december advarede det amerikanske udenrigsministerium – i reaktion på Calin Georgescus sejr i første runde – om “alvorlige negative konsekvenser”, hvis Rumænien skulle vende sig væk fra Vesten, sådan som Georgescu havde varslet i sin valgkamp.

“USA værdsætter Rumæniens bidrag som en stærk NATO-allieret og partner i EU. Rumæniens hårdt tjente fremskridt, der forankrer sig i det transatlantiske samfund, kan ikke vendes tilbage af udenlandske aktører, der ønsker at flytte Rumæniens udenrigspolitik væk fra dets vestlige alliancer. Enhver sådan ændring ville have alvorlige negative konsekvenser for det amerikanske sikkerhedssamarbejde med Rumænien, denne beslutning ville begrænse udenlandske investeringer og ville afskrække amerikanske virksomheder fra fortsat at investere i Rumænien,” meddelte talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Matthew Miller, onsdag.

Den 5. december, nogle få timer før den rumænske forfatningsdomstols beslutning om at annullere valget, udtrykte USA bekymring for en alvorlig udenlandsk indblanding. Umiddelbart efter besluttede den afgående rumænske præsident Klaus Iohannis at offentliggøre de påståede beviser om udenlandsk indblanding i det rumænske valg og med henvisning til disse dokumenter traf forfatningsdomstolen en ny afgørelse: Altså at valget var påvirket fra udlandet, læs Rusland, og derfor skal tages om. Călin Georgescu sagde fredag ​​aften, få timer efter forfatningsdomstolens beslutning: “Dagens afgørelse fra forfatningsdomstolen repræsenterer mere end en juridisk kontrovers. Det er dybest set et officielt statskup.”

De aktuelle begivenheders rækkefølge er bemærkelsesværdig, og forfatningsdomstolens to afgørelser – den ene, hvor den godkendte valgets resultat og den anden, hvor den annullerede den – virker ikke umiddelbart troværdig. En fremmed magts indblanding er naturligvis en alvorlig påstand, men er den så også ensbetydende med, at valget ville have haft et andet resultat? Det er nemlig uklart, hvor mange stemmeberettigede rumænere over hovedet har en TikTok-konto. Og hvilke garantier i det hele taget har den rumænske og europæiske befolkning for, at beviserne, landets præsident Klaus Iohannis i sidste øjeblik valgte at lægge frem, er reelle nok?

Ingen har nemlig afsløret, hvordan den fremmede magt, altså russerne, kunne have påvirket valget så meget, når regeringen, sikkerhedsstyrkerne, medierne og organiseringen af ​​valg er i hænderne på rumænske demokratiske kræfter.

Den påståede TikTok-indblanding har desuden ikke noget at gøre med selve valghandlingen. Det er hverken blevet konstateret stemmekøb eller forkert optælling af stemmerne, men derimod valgpropaganda – og sådan en foregår under alle demokratiske valg. Den amerikanske udmelding og advarsler efter valgets første runde må betragtes at høre under samme kategori. Călin Georgescu fik ved valgets første runde mere end 2,1 million stemmer. Skulle nogle af disse være et resultat af den russiske TikTok-kampagne, er det formentlig alligevel en brøkdel, der er det. Dokumenterne offentliggjort af Klaus Iohannis dokumenterer nemlig godt nok en social mediekampagne til støtte for Călin Georgescu, men de siger også, at de kun involverede omkring 25.000 TikTok-konti samt betalte influencers og koordineret afsendelse af beskeder. Det er ikke umiddelbart et antal af TikTok-konti, der burde kunne påvirke resultatet af en national præsidentkampagne – og da slet ikke set i lyset af de 2,1 millioner stemmer Georgescu fik. Dokumenterne beviser desuden ikke på noget tidspunkt, at kampagnen på TikTok blev iværksat fra Rusland.

Den rumænske forfatningsdomstols afgørelse vil formentlig skabe mere uro og ustabilitet i det rumænske samfund, end den vil gavne rumænerne og europæerne. Georgescus tilhængere vil formentlig protestere og betragte forfatningsdomstolens afgørelse, som Georgescu selv; nemlig som en uretfærdighed eller endda et kup. Domstolens afgørelse vil utvivlsomt svække rumænernes i forvejen manglende tro og respekt for landets demokratiske institutioner. Det et således et åbent spørgsmål, hvorvidt de rumænske vælgere vil kunne stole på præsidentvalgets videreforløb, selvom det pt. er uvist, hvornår det kommer til at ske.

Det rumænske politi er allerede umiddelbart efter annulleringen af valget begyndt ransagninger flere steder i landet hos personer med forbindelse til højreradikale grupper. Alt tyder således på, at Rumænien, og hermed også EU, går svære tider i møde. Derudover skaber det rumænske valg en farlig risiko for, at der i fremtiden vil kunne sættes spørgsmålstegn ved alle de valg, der ikke ender med et ønsket resultat. Hvordan vil EU, som har alvorlige bekymringer over demokratiets tilstand i Ungarn og indtil det sidste tilfredsstillende valg, også i Polen, reagere på det? Præsidentvalget i Rumænien tegner til at udvikle sig til en seriøs test af det europæiske demokrati