Hvem er Ukraines nye hærchef?
Af Søren Riishøj, lektor ved Statskundskab, SDU
Ukraine: Ukraine’s nye hærchef Oleksander Syrski er iflg. iagttagere både i og uden for Ukraine meget anderledes end forgængeren, Valeri Zaluzhny, af natur indadvendt og meget loyal over for Volodymyr Zelensky. Zaluzhny optrådte som forsvarschef modsat Syrski åbent og jovialt, blev populær, ja så populær, at Zelensky anså ham som en trussel ved et kommende præsidentvalg. I dag er Zaluzhny Ukraines’s ambassadør i Storbritannien.
Syrski, født i 1965, startede som andre inden for militæret sin karriere i Sovjet-perioden. Som 17-årig kom han på den Røde Hær’s lederskole, hvor han bestod den afsluttende eksamen efter et ophold på 4 år. Efter 1991 fortsatte han studierne, men nu i et selvstændigt Ukraine. Han bosatte sig i Kharkiv, hvor han blev gift og stiftede familie. Han fortsatte den militære karriere i en tid, hvor Ukraine indgik militære aftaler med vestlige lande og også med NATO. Her fik Syrski kontakt med NATO ansatte. Medlemskab af NATO var ikke på tale, men blev dog nævnt som en mulighed i Bukarest-erklæringen fra 2008.
Syrski betragtes som militær “perfektionist”, som en “matematisk ledertype”. Han går fx meget op i logistik og stiller præcise og meget detaljerede krav til underordnede. Han blev udnævnt til oberst general og deltog efter 2014, efter den russiske annektering af Krim, aktivt i kampen mod separatister i Donbas regionen, i de antiterror aktioner, der blev søgt iværksat fra Kiev. I 2019 udnævnte Zelensky ham til chef for Ukraine’s landstyrker. Efter det russiske angreb 24. februar 2022 tog han aktivt del i forsvaret af Kiev og fik en militær orden som tak for indsatsen. Daværende hærchef (Zaluzhny), ikke Syrski, fik ansvaret for nederlaget i Bachmut. At Zaluzhny i et interview til det britiske “Economist” helt åbent kritiserede den ukrainske modoffensiv gjorde ham bestemt ikke mere populær i kredsen tæt på Zelensky.
Zelensky overtog ansvaret for hele den ukrainske hær i februar 2024 og tog i den egenskab den kontroversielle beslutning om at invadere den russiske region Kursk. Kampene i Kursk fortsætter stadig, udgangen er usikker. Sejren er langt fra sikkert. Målet er, som også omtalt i mreast.dk, at skabe optimisme i en svær tid og stå stærkest muligt den dag, der indledes forhandlinger om våbenhvile og måske en eller anden form for fred i Ukraine. Men der vil uden tvivl være splid inden for Ukraine’s politiske og militære top, den dag forhandlinger måtte blive indledt, og også uenighed i NATO-kredse.