66 EU parlamentsmedlemmer vil have Ungarn ud af Schengen, tre danske medlemmer bakker op

EU parlamentet Foto- JLogan

EU: Den tjekkiske EU parlamentsmedlem Danuše Nerudová er ifølge tjekkiske medier ophavskvinden bag en appel til formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Ifølge Nerudová er Ungarn en sikkerhedstrussel mod Europa og bør udelukkes fra Schengen-området. “Jeg initierede en fælles appel, hvor jeg sammen med mine kolleger fra Europa-Parlamentet opfordrer formanden for Europa-Kommissionen til at reagere klart og passende på Viktor Orbáns og Ungarns handlinger, som truer europæernes sikkerhed,” skriver Nerudová på X-netværket.

I selve appellen oplistede Nerudová problemerne. “Premierminister Orbán tester EU’s tålmodighed mere og mere. Først blokerede han sanktioner mod Rusland, derefter blokerede han og blokerer stadig for bistand til Ukraine. Da Ungarn overtog EU formandskabet, rejste han til Rusland for at forhandle fred med Putin, uden mandat eller akkreditiver,” skriver Nerudová til Leyen.

Endvidere påpeger Nerudová, at Ungarn ønsker at give arbejdsvisum til russere og hviderussere og lukke dem ind på sit område. Og derfor også på Schengenområdets område. I sin appel minder Nerudová om, hvordan russerne opførte sig, da de havde friere adgang til “Schengen”-området.

“Det er vores pligt som europæisk institution at beskytte europæiske borgere mod sådanne trusler og ikke at åbne grænserne for et land, der er vores fjende,” skriver Nerudová.

Foreløbigt har tre danske EU parlamentsmedlemmer skrevet under på appellen. Det er Stine Bosse (M) og Morten Løkkegaard (V) fra Renew Europe og Henrik Dahl (LA) fra EPP. ota

Share This